Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 4706
Den 5. september 2024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1032 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 8. august 2024. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 1032 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Venstre fik det i erstatning for at frede Mette Frederiksen. Men
det er langtfra blevet en succes”, JP.dk, den 6. august 2024?”
Svar
Det følger af regeringsgrundlaget fra december 2022, at minkavlerne og deres familier har en helt rime-
lig og berettiget forventning om at kunne komme videre med deres liv, og at vi som samfund har behov
for, at der med afslutningen af erstatningssagerne sættes et ordentligt og værdigt punktum.
Regeringen indgik derfor i foråret 2023 en bred politisk aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Fol-
keparti og Liberal Alliance om hurtigere udbetaling af erstatning mv., herunder etablering af en fast
track-ordning, som giver minkavlere mulighed for at få deres erstatning langt hurtigere, end det de
havde udsigt til før.
Ansøgere kan forvente at modtage et forslag til afgørelse allerede 2-4 måneder efter, at de påkrævede
dokumenter er indsendt. Samtidig er der med ordningen tilstræbt, at erstatningsniveauet generelt er det
samme som for den skemalagte model, der administreres i erstatnings- og taksationskommissionerne.
Det mener jeg er et godt tilbud. Og de minkavlere, jeg har talt med, siger, at de har haft en positiv ople-
velse med at søge ind på fast track-ordningen.
Aktuelt har 140 minkvirksomheder pr. 26. august 2024 ansøgt om at få opgjort deres erstatning gennem
fast track-ordningen. Fristen for at indsende en ansøgning til ordningen er imidlertid ikke udløbet, og
det forventes, at antallet af ansøgninger vil stige i takt med, at de principielle afgørelser falder.
Der er med etableringen af fast track-ordningen truffet en række beslutninger, der sikrer, at ordningen
medvirker til en hurtigere udbetaling. Det betyder f.eks., at der er fastsat en række standardsatser, og at
der ikke er mulighed for at foretage skøn. Det er derfor klart, at fast track-ordningen ikke er relevant for
alle minkavlere.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Holbergsgade 6
•
1057 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk