Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 7822
Den 6. september 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1024 (MOF alm. del) stillet 8. august efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 1024
”Vil ministeren kommentere kronikken ”Med lommerne fulde af celleskader tilbragte min far sin
barndom midt i den allerstørste giftforurening” af Trine Rønn, Politiken, den 6. august 2024?”
Svar
Jeg forstår godt den bekymring, de store jordforureninger har givet anledning til, og at mange har
syntes, at det har taget for lang tid med at komme i gang med indsatsen. Forureningerne på Harboøre
Tange begyndte i 1950’erne.
Dengang vidste vi meget mindre om, hvor omfattende forureningerne var,
og hvilken risiko de udgjorde i forhold til vand, natur og menneskers sundhed.
I 1980’erne,
da det
begyndte at blive klart, at det var et alvorligt miljøproblem, startede den systematiske offentlige
indsats i forhold til jordforureninger, og der blev taget de første initiativer til at mindske risikoen fra
de store jordforureninger.
I 2020’erne har der været
viden, økonomi og politisk vilje til også at gå i
gang med den egentlig oprydning og afværge af de største og mest komplicerede jordforureninger, som
Høfde 42. Det har taget lang tid, og jeg mener, også for lang tid, men det er positivt, at vi nu er i gang
med den nødvendige indsats i forhold til fortidens synder. Indsatsen blev igangsat på Finansloven for
2021, hvor der blev afsat 630 mio. kr. i perioden 2021-2025. Aftalepartierne var enige om, at
generationsforureningerne ved Himmark Strand, Kærgård Klitplantage, det tidligere Grindstedværket,
Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund skulle prioriteres, og at indsatsen forventeligt vil
fortsætte frem mod 2033. Med aftalen om udmøntning af den grønne fond fra 2024 blev der tilført
yderligere 550 mio. kr. til indsatsen dækkende periode 2024-2027, herunder til en eventuel fordyrelse
af oprensning af Høfde 42.
Miljøministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et fagligt bidrag fra Miljøstyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Det
er Region Midtjylland, der er myndighed for oprensningen af generationsforureningerne opstået
på baggrund af produktion eller deponering af affald fra det tidligere Cheminova. De tre
generationsforureninger er hhv. Høfde 42, den gamle fabriksgrund og den nye fabriksgrund
(Rønland). Regionen har i samarbejde med deres rådgivere vurderet, hvilken oprensningsmetode der
mest effektivt kan sikre, at hele forureningen ved Høfde 42 kan fjernes. Miljøstyrelsen har tiltro til, at
regionen og dens rådgivere har de nødvendige kompetencer til at sikre, at den bedste
oprensningsmetode vælges. Oprensning af generationsforureningerne i Danmark sker i henhold til
den plan, som Danske Regioner har udarbejdet
1
. Planen er inddelt i tre faser, hvoraf oprensningen af
Høfde 42, samt spunsningen omkring den gamle fabriksgrund indgår i Fase 1. Der er politisk sikret
1
https://mst.dk/media/lyugrcrb/opdateret-plan-og-status-for-generationsforureninger-april-2024.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk