Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 7071
Den 30. august 2024
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1010 (MOF alm. del) stillet 1. juli 2024 efter ønske fra
Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 1010
”Mener
ministeren, at det er korrekt, når miljøorganisationen Plastic Change hævder, at lovgivningen
tillader industrien at sende kemikalier på markedet uden at teste dem først? Mener ministeren
endvidere, at Plastic Change har ret i, at der mangler risikovurdering af "samtlige alternative
blødgørere" til klassificerede ftalater? Der henvises til vidensartiklen, ”PVC –
den mest problematiske
plast af alle”, udarbejdet den 22. marts 2024 af Claudia Sick, miljøfaglig
vidensansvarlig i Plastic
Change, jf. afsnittet ”Manglende viden om alternative kemikalier giver smuthuller i lovgivning”
(https://plasticchange.dk/wp-content/uploads/2024/03/Vidensartikel_PVC_V2_22-03-2024-1.pdf),
hvoraf det fremgår, at ”De største huller
i lovgivningen, der gør at vi fortsat i dag er i risiko for
sundhedsskadelige effekter fra brugen af PVC, handler især om den manglende viden om giftigheden
og eksponeringen af de alternative blødgørere, som PVC-industrien skiftede over til efter regulering af
diverse ftalater. Samtlige alternative blødgørere mangler en egentlig risikovurdering”
Svar
Ifølge
EU’s
generelle kemikalieforordning, REACH, skal enhver producent eller importør af kemiske
stoffer i mængder over 1 tons/år er forpligtet til at registrere stofferne og opfylde krav til information
om iboende fareegenskaber, om nødvendigt gennem testning. Jo højere mængder der produceres eller
markedsføres, desto højere krav til information om iboende fareegenskaber. For stoffer der produceres
eller importeres i over 10 tons/år skal der yderligere foretages en kemikaliesikkerhedsvurdering, og
der skal identificeres og anvendes passende foranstaltninger til på tilstrækkelig vis at håndtere de risici
for mennesker og miljø, der er identificeret i kemikaliesikkerhedsvurderingen.
Blødgørere til PVC er en stor gruppe af forskellige stoffer. Det er derfor ikke muligt at generalisere og
konkludere, at der mangler risikovurdering af samtlige alternativer til klassificerede ftalater. Flere
alternativer er velundersøgte, men for en stor del af alternativerne er der ikke lige så omfattende viden
om fare og risiko, som det er tilfældet for de klassificerede ftalater. Der findes dog vurderinger for en
række alternativer, hvor der ud fra tilgængelige data konkluderes, at disse alternativer er mere sikre at
anvende end visse af de klassificerede ftalater, som er forbudte i en lang række forbrugerprodukter.
Spørgsmålet har også været forelagt fødevareministeren, der har oplyst at:
”Fødevareemballage og andet, der er bestemt til kontakt med fødevarer, skal overholde reglerne for
fødevarekontaktmaterialer. Disse regler siger bl.a., at der ikke må afgives bestanddele til fødevarerne i
mængder, der er skadelige for menneskers sundhed eller forringer fødevarens kvalitet (EU
rammeforordning 1935/2004, art. 3). For fødevarekontaktmaterialer af plast findes der specifik EU-
lovgivning (forordning 10/2011). Denne indeholder bl.a. en positivliste over tilladte monomerer og
andre udgangsstoffer samt tilladte additiver til plast.
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk