Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-10984
Den 4. december 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 100 (MOF alm. del) stillet 6. november 2023 efter ønske
fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 100
”Vil
ministeren, på baggrund af henvendelsen fra Danske Maritime den 16. oktober 2023, jf. MOF alm.
del - bilag 95, gøre rede for, hvorfor skibes ballastvandbehandlingssystemer ikke kontrolleres i
Danmark?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”Danmark
har tiltrådt
FN’s Internationale Maritime Organisations
(IMO) konvention for håndtering af
ballastvand, som er implementeret i dansk ret. Konventionslandene har besluttet, at implementeringen
af konventionen indledes med en erfaringsopbygningsfase, som blandt andet indebærer
dataindsamling, dataanalyse, revidering af konventionen og at skibe i denne fase ikke kan sanktioneres
for ikke at leve fuldt op til konventionens udledningsstandard, fordi det afventer, at revideringen af
konventionen er færdig. Det er forventningen i IMO, at revideringen af konventionen er afsluttet i 2026.
Erfaringsopbygningsfasen udløber i efteråret 2024 ifølge beslutning i IMO. Miljøstyrelsen arbejder på,
at effektuere et tilsyn, når der er klarhed om reguleringen i IMO.”
Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for Erhvervsministeriet, der oplyser følgende:
”Erhvervsministeriet
har ved bekendtgørelse fastsat regler om syn og certificering af skibe, der anvender
ballastvand, samt håndtering af ballastvand og sedimenter i skibes ballastvandtanke. Der stilles i
bekendtgørelsen krav om udarbejdelse af ballastvandplaner, der skal sikre sikkerheden for
håndteringen af ballastvandet og anlægget. Derudover stilles der krav om, at der føres
ballastvandjournaler, der indeholder information om arbejdsaktiviteter vedrørende ballastvand.
Yderligere skal anlæggene til behandling af ballastvand være certificerede, der skal forefindes et
certifikat om bord på skibet, og anlæggene skal typegodkendes inden installation på danske skibe af
Søfartsstyrelsen. I forbindelse med håndhævelse af overholdelsen af reglerne har Søfartsstyrelsen
autoriseret organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe, til at godkende ballastvandplaner og
foretage syn på Søfartsstyrelsens vegne. Reglerne håndhæves på udenlandske skibe i forbindelse med
havnestatskontrollen
i danske havne.”
Magnus Heunicke
/
Tone Madsen
Miljøministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk