Folketingets Ligestillingsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2023 - 4193
Doknr.
54521
Dato
31-01-2024
Endeligt svar på spørgsmål fra Christina Olumeko (ALT) stillet den 30. november 2023.
Spørgsmål nr. 9:
”I aftalen om finansloven for 2022 blev det aftalt at afsætte penge til en LGBT+-handlingsplan,
og handlingsplanen er sidenhen blevet konkretiseret til 16 initiativer. Hvornår bliver initiativ
nr. 8 "Styrket rådgivning og støtte, herunder psykologhjælp til minoritetsetniske LGBT+ perso-
ner i forhold til partnervold, seksuelle krænkelser, seksuel sundhed, grænsesætning, seksuelle
overgreb m.v. Udmøntes gennem en ansøgningspulje (3,7 mio. kr.)" udmøntet? Og hvorfor er
puljen ikke blevet udmøntet endnu? Kan ministeren herudover redegøre for, hvilke dele af
handlingsplanen der er blevet udmøntet, og hvilke dele der stadig udestår?”
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet er ansvarlig for initiativet om ansøgningspuljen til
styrket rådgivning og støtte, herunder psykologhjælp til minoritetsetniske LGBT+ personer i
forhold til partnervold, seksuelle krænkelser, seksuel sundhed, grænsesætning, seksuelle
overgreb m.v.
Udlændinge og Integrationsministeriet har oplyst følgende:
”Som en del af Aftale mellem den daværende S-regering,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om en ny LGBT+ handlingsplan af de-
cember 2021 blev der afsat 3,8 mio. kr. (2023-priser) i 2023 til en ansøgningspulje med hen-
blik på implementering af et rådgivningstilbud til minoritetsetniske LGBT+ personer.
Puljen var planlagt til at blive udmøntet i 2023. Grundet særligt den samlede økonomiske situ-
ation på tværs af ministerområdet, har det været nødvendigt at udskyde annonceringen og
dermed udmøntningen af puljen i 2023. Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion vil annoncere puljen snarest muligt.”
Af nedenstående tabel 1 fremgår status for
de 16 initiativer fra ’Aftale om udmøntning af
ramme til LGBT+ handlingsplan 2022-2025’
samt de øvrige
initiativer i LGBT+ handlingsplanen.
Her fremgår det, at bortset fra ovenstående initiativ forløber implementeringen af handlings-
planen planmæssigt.