Ligestillingsudvalget 2023-24
LIU Alm.del
Offentligt
2903119_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024-10217
Doknr.
209723
Dato
09-09-2024
Svar på spørgsmål fra Dina Raabjerg (KF) stillet den 14. august 2024.
Spørgsmål nr. 20:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange af dem, som siden 2014 har fået foretaget juridisk køns-
skifte, som efterfølgende har skiftet tilbage til det oprindelige køn?”
Svar:
I et forslag til lov om ændring af CPR-loven, som blev udsendt i høring den 25. maj 2022, og
som bl.a. indeholdt et forslag om at fjerne refleksionsperioden som betingelse for juridisk
kønsskifte for personer over 18 år, foretog det daværende Indenrigs- og Boligministerium en
opgørelse over tilfælde, hvor ministeriet havde gentildelt en person vedkommendes oprinde-
lige personnummer, efter den pågældende var tildelt nyt personnummer som følge af juridisk
kønsskifte. Opgørelsen vedrører perioden fra lovens ikrafttræden den 1. september 2014.
Følgende fremgår af afsnit 3.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget:
”Som anført i arbejdsgruppens rapport har Indenrigs-
og Boligministeriet kun i ganske få til-
fælde under den nuværende lovgivning, som trådte i kraft den 1. september 2014, gentildelt
det oprindelige personnummer hovedsageligt som følge af, at de pågældende personer havde
fortrudt personnummertildelingen. Ministeriet har således gentildelt det oprindelige person-
nummer i 47 tilfælde (vedrørende 41 forskellige personer), hovedsageligt som følge af, at de
pågældende personer havde fortrudt personnummertildelingen. Det skal sammenholdes
med, at Indenrigs- og Boligministeriet i 1550 sager har tildelt nyt personnummer begrundet i
en oplevelse af at tilhøre det andet køn.”
Det bemærkes, at lovforslaget ikke blev fremsat som følge af udskrivelse af valg til Folketin-
get.
Med venlig hilsen
Caroline Stage