Ligestillingsudvalget 2023-24
LIU Alm.del
Offentligt
2866054_0001.png
Folketinget
Ligestillingsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. maj 2024
Strafferetskontoret
William Erik Kragh
Halling
2024-05290
3249489
Besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del) fra Folketingets
Ligestillingsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del), som Folketingets
Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2024.
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om hvad der skal til, for at vi skaber bedre lovgivningsmæssige rammer for, at en kvinde med udgangspunkt i straffelovens § 243 om psykisk vold kan få støtte til at bryde ud af et islamisk ægteskab, hun ikke ønsker at være i
Spørgsmål nr. 17 (Alm. del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad han mener, der skal til, for at
vi skaber bedre lovgivningsmæssige rammer for, at en kvinde
med udgangspunkt i straffelovens § 243 om psykisk vold kan få
støtte til at bryde ud af et islamisk ægteskab, hun ikke ønsker at
være i, men som hun fastholdes i via mandens negative sociale
kontrol? Mener ministeren f.eks., at det skal gøres nemmere at
løfte bevisbyrden om psykisk vold i sådanne sager? Spørgsmålet
stilles på baggrund af Ligestillingsudvalgets høring den 4. april
2024 om negativ social kontrol af minoritetsetniske kvinder,
som kan genses på Folketingets hjemmeside, ft.dk.”
Svar
:
Som det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”, er det et
stort fokus for regeringen at bekæmpe negativ social kontrol i alle dets
aspekter. Det indebærer bl.a. et større og vedholdende fokus på, hvordan vi
som samfund sikrer, at piger og kvinder med indvandrerbaggrund nyder
samme rettigheder og frihed som danske kvinder og mænd.
Straffelovens § 243 om psykisk vold trådte i kraft den 1. april 2019. Den
tidligere regering (Socialdemokratiet) fremsatte i december 2020 et
lovforslag, der blev vedtaget i marts 2021, som bl.a. præciserede, at negativ
social kontrol udgør kerneområdet for straffelovens § 243 om psykisk vold,
og at negativ social kontrol gennem ægteskabs- og skilsmissekontrakter kan
udgøre psykisk vold og være strafbart. Straffen for med tvang at fastholde
en person i et ægteskab eller ægteskabslignende forhold blev samtidig
fordoblet, så strafferammen er fængsel i op til fire år, jf. straffelovens § 260,
stk. 2.
Som det fremgår af bestemmelsens forarbejder, kan der – som i andre sager
– være bevismæssige udfordringer i forbindelse med sager om psykisk vold.
Myndighederne har imidlertid fokus på området, og jeg noterer mig, at der
er sket en stigning i antallet af fældende afgørelser hvert år siden
bestemmelsens ikrafttræden. Der henvises i den forbindelse til besvarelse af
8. februar 2024 af spørgsmål nr. 551 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Jeg vil også gerne understrege, at Justitsministeriet løbende har fokus på at
sikre, at reglerne virker efter hensigten. Jeg har ikke for nuværende planer
om at ændre på, hvilke krav der stilles til bevisførelsen i sager om psykisk
Side 2/3
 LIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om hvad der skal til, for at vi skaber bedre lovgivningsmæssige rammer for, at en kvinde med udgangspunkt i straffelovens § 243 om psykisk vold kan få støtte til at bryde ud af et islamisk ægteskab, hun ikke ønsker at være i
vold, men jeg er generelt åben over for alle tiltag, der kan være med til at
forbedre indsatsen mod negativ social kontrol.
Side 3/3