LIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om der i Danmark er faldet domme efter straffelovens § 243 om psykisk vold i den situation, hvor en herboende muslimsk mand med henvisning til en islamisk ægteskabskontrakt og/eller forestillinger om familiens ærbarhed nægter en kvinde skilsmisse og derigennem udøver negativ social kontrol over hende

Ligestillingsudvalget 2023-24
LIU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Ligestillingsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. maj 2024

Strafferetskontoret

William Erik Kragh

Halling

2024-05281

3249474

Besvarelse af spørgsmål nr. 16 (Alm. del) fra Folketingets

Ligestillingsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 (Alm. del), som Folketingets

Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2024.

Peter Hummelgaard

Tue Vemmelund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

LIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om der i Danmark er faldet domme efter straffelovens § 243 om psykisk vold i den situation, hvor en herboende muslimsk mand med henvisning til en islamisk ægteskabskontrakt og/eller forestillinger om familiens ærbarhed nægter en kvinde skilsmisse og derigennem udøver negativ social kontrol over hende

Spørgsmål nr. 16 (Alm. del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om der i Danmark er faldet domme efter

straffelovens § 243 om psykisk vold i den situation, hvor en

herboende muslimsk mand med henvisning til en islamisk

ægteskabskontrakt og/eller forestillinger om familiens ærbarhed

nægter en kvinde skilsmisse og derigennem udøver negativ

social kontrol over hende? Spørgsmålet stilles på baggrund af

Ligestillingsudvalgets høring den 4. april 2024 om negativ

social kontrol af minoritetsetniske kvinder, som kan genses på

Folketingets hjemmeside, ft.dk.”

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække

oplysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om

antallet af afgørelser efter straffelovens § 243 om psykisk vold

i den situation, hvor en herboende muslimsk mand med

henvisning til en islamisk ægteskabskontrakt og/eller

forestillinger om familiens ærbarhed nægter en kvinde

skilsmisse og derigennem udøver negativ social kontrol over

hende.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er

opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med

sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et

redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller

afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil

derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere

detaljeret karakter.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i POLSAS ikke findes

selvstændige gerningskoder vedrørende social kontrol med

baggrund i islamisk ægteskab eller ærbarhed. Det er derfor ikke

muligt ved elektronisk udtræk fra POLSAS at tilvejebringe de

ønskede oplysninger. Det vil således forudsætte en omfattende

manuel gennemgang, hvis oplysningerne skal tilvejebringes.

Rigsadvokaten har i stedet trukket data på det samlede antal

fældende afgørelser i sager om overtrædelse af straffelovens §

243 i perioden fra lovens ikrafttrædelse den 1. april 2019 til den

20. april 2024. Tallene er trukket på den generelle gerningskode

for psykisk vold efter straffelovens § 243.

Side 2/3

Antal fældende afgørelser for overtrædelse af straffelovens § 243,

fordelt på år og afgørelsestype (opgjort på forhold)

Afgørelsestype

2019 2020 2021 2022 2023 2024

Dom

Andet

Tiltalefrafald

Bemærkninger:

Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem

(POLSAS). Opgørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt

statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske

data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske

ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i

opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.

Data er opdateret den 20. april 2024.

Kategorien ”Andet” i tabellen anvendes bl.a. til registrering af sager

vedrørende unge under 15 år.

Afgørelser er opgjort efter seneste afgørelser, hvortil afgørelsen kan være

anket i mellemtiden. Derfor er afgørelserne ikke nødvendigvis endelige.

Afgørelser er opgjort efter antal særskilte lovovertrædelser, hvortil der er

knyttet én gerningsperson. Det betyder, at en lovovertrædelse med flere

gerningspersoner tælles som to eller flere forhold.

Rigsadvokaten har i bidrag til Justitsministeriets besvarelse af 8. februar

2024 af spørgsmål nr. 551 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, afgivet

data trukket i Kriminalregisteret (KR). Det bemærkes, at der er forskel i

opgørelsen af antallet af domme i KR sammenholdt med antallet af fældende

afgørelser i POLSAS.

Rigsadvokaten anvender både POLSAS og KR til diverse analyser,

besvarelse af folketingsspørgsmål, aktindsigter, lovforberedende arbejder

mv. POLSAS anvendes i politikredsene af både politiet og

anklagemyndigheden til daglig sagsbehandling, mens KR varetages af

Politiets Administrative Center (PAC) og indeholder oplysninger om

lovovertrædelser, der blandt andet bliver brugt til at udarbejde straffeattester.

Begge systemer er dynamiske, og der vil således kunne foretages

efterregistreringer bagud i tid, som betyder, at der vil kunne ske ændringer

afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelserne for de

to systemer. Herudover bliver registreringer i begge systemer foretaget

manuelt, hvorfor der er risiko for fejlregistreringer. Endelig er

opdateringsfrekvensen for de to systemer hos Rigsadvokaten forskellig, da

Rigsadvokaten som udgangspunkt modtager POLSAS-data ugentligt, mens

KR opdateres månedligt. Det betyder, at der løbende vil være forskelle i

opgørelser mellem de to systemer, som skyldes forskellen i

opdateringsfrekvensen. Det skal yderligere bemærkes, at Rigsadvokaten

hverken er forretningsejer af POLSAS eller KR, hvorfor der henvises til

Rigspolitiet for yderligere uddybninger.”

Side 3/3