Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt
2835135_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
7. marts 2024
Folketingets Kulturudvalg har 9. februar 2024 stillet mig følgende spørgsmål nr. 94
(alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse baggrunden for, at Danmark ikke har ratificeret Europarådets Ma-
colinkonvention fra 2014, der indeholder en lang række tiltag rettet mod at bekæmpe
risikoen for at sportsbegivenheder bliver matchfixet? Vil ministeren endvidere oplyse,
hvilke EU-lande der har ratificeret konventionen og tilkendegive, om han vil tage initia-
tiv til, at Danmark ratificerer konventionen?
Svar:
Europarådet etablerede Macolin-konventionen til bekæmpelse af matchfixing i 2014.
Danmark underskrev samme år konventionen, men har endnu ikke ratificeret den. Det
skyldes bl.a., at konventionen både indeholder elementer, hvor EU har eksklusiv kompe-
tence, og elementer, der er omfattet af national kompetence. Det er tidligere vurderet, at
en dansk unilateral ratifikation uden en samlet EU-ratifikation vil være i strid med fx
Danmarks loyalitetsforpligtelse over for EU.
Fire EU-lande har dog ratificeret konventionen uden en samlet EU-ratifikation; Frank-
rig, Grækenland, Italien, og Portugal. Portugal har tidligere oplyst, at deres ratificering
beror på en fejl. Herudover har Moldova, Schweiz og Ukraine ratificeret konventionen.
Integritet i idrætten er et område, jeg har stort fokus på, og Danmark bakker fortsat
aktivt op om arbejdet med at ratificere Macolin-konventionen på EU-niveau. Det er vig-
tigt for bekæmpelse af matchfixing, at Macolin-konventionen ratificeres.
Derfor har Danmark implementeret en række krav og foranstaltninger med reference til
konventionen. Matchfixing er eksempelvist blevet selvstændig kriminaliseret, jf. lov om
fremme af integritet i idrætten § 10 b, ligesom der er oprettet en national platform for
koordinering af bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer.
Dok. nr. 152819
KUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om baggrunden for, at Danmark ikke har ratificeret Europarådets Macolinkonvention fra 2014
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2