Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt
2831232_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
28. februar 2024
Folketingets Kulturudvalg har 2. februar 2024, efter ønske fra Hans Christian Schmidt
(V), stillet børne- og undervisningsministeren og kulturministeren følgende spørgsmål
nr. 86 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål:
Vil ministrene redegøre for, om der er andre regler, støttemuligheder, forpligtelser mv. i
forhold til det tyske gymnasium i Aabenraa sammenlignet med andre private gymna-
sier, eksempelvis i kraft af den europæiske sprogpagt?
Svar:
Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa er et privat gymnasium der mod-
tager taxameter- og grundtilskud på samme vilkår som øvrige private institutioner for
gymnasiale uddannelser. Videre blev der i forbindelse med finansloven for 2024 oprettet
et særtilskud til mindretallets gymnasium på 3,1 mio. kr. med henblik på at sikre lige-
behandling med almene danske gymnasier for så vidt angår statstilskud. Et lignende
tilskud ydes også på grundskoleområdet.
For så vidt angår den europæiske sprogpagt har Danmark forpligtet sig til at udbyde en
betydelig del af undervisningen på afsluttende grundskole- og gymnasieniveau på tysk.
Med mindretallets gymnasium i Aabenraa lever Danmark op til denne forpligtelse.
Det følger endvidere af København-erklæringen over for det tyske mindretal, at
”almen-
dannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver kan som følge af det i
Danmark gældende princip om undervisningsfrihed oprettes af det tyske mindretal i
henseende til lovene.”
Der er ikke øvrige internationale aftaler mv., som betinger øvrige særlige forhold for
mindretallets gymnasium i forhold til øvrige danske private gymnasier.
Med venlig hilsen
Dok. nr. 152545
KUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om der er andre regler, støttemuligheder, forpligtelser mv. i forhold til det tyske gymnasium i Aabenraa
Mathias Tesfaye
Jakob Engel-Schmidt
Side 2