Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
26. februar 2024
Folketingets Kulturudvalg har 2. februar 2024, efter ønske fra Morten Messerschmidt
(O), stillet mig følgende spørgsmål 81 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvordan agter kulturministeren at hjælpe det keramiske center og værksted Guldager-
gaard i Skælskør, der brændte i december? Værkstedet, der er Nordeuropas største, er
central for dansk design og et af de sidste steder, hvor keramik som håndværk stadig
udføres på stor skala. Hvilke overvejelser gør ministeren sig for at sikre en restaurering
og centrets efterfølgende drift?
Svar:
Guldagergaard spiller en vigtig rolle for det keramiske område både i Danmark og in-
ternationalt med mange kunstnere og besøgende. Derfor var branden på Guldagergaard
ulykkelig og et stort slag for dansk kunsthåndværk og design.
Guldagergaard modtager en årlig bevilling på 1,2 mio. kr. fra Kulturministeriet på fi-
nansloven, og har derudover de seneste to år modtaget 1,5 mio. kr. yderligere i projekt-
tilskud på det kulturelle aktstykke.
Jeg håber, at Guldagergaard hurtigt får etableret deres værksteder igen, så flest mulige
danske og internationale kunstnere kan få glæde af de gode faciliteter og kompetencer
på centret, og jeg hører selvfølgelig gerne om deres planer.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 150309