Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt
2817094_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
30. januar 2024
Folketingets Kulturudvalg har 8. januar 2024, efter ønske fra Katrine Daugaard (LA),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 60 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2. januar 2024 fra Dansk Artist forbund og
DMF og svare på, om ministeren finder deres kritik relevant, samt om ministeren vur-
derer, at en gennemførelse af ophavsretslovsændringerne som de er sendt i høring den
7. december 2023, vil medføre dårligere indkomstvilkår for danske musikere, jf. bilag
KUU alm. del
bilag [53]?
Svar:
Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på, hvornår noget er udgivet og ikke
udgivet. Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund reagerer på fortolkningen af
en bestemmelse i den gældende ophavsretslov, som lovforslaget ikke regulerer (§ 68),
men som udelukkende nævnes i afsnittet om gældende ret ift. en anden bestemmelse.
Efter min opfattelse ændrer lovforslaget ikke på, hvornår noget er udgivet eller den
måde, hvorpå kriteriet forvaltes i dag. Jeg er på baggrund af henvendelsen fra Dansk
Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund ved at se på, om der bør foretages tilpasnin-
ger i bemærkningerne for at undgå misforståelser.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 146113