Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
29. januar 2024
Folketingets Kulturudvalg har d. 8. december 2023, efter ønske fra Zenia Stampe (RV),
stillet mig følgende spørgsmål 52 ad (alm.del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om den canadiske News Online Act, hvor Google nu vil be-
tale medierne årligt C$100m, kan være relevant i en dansk/europæiske sammenhæng i
en tid, hvor frie, pluralistiske medier og troværdig journalistik er udfordret af techvirk-
somheders forretningsmodeller? Der henvises til artiklen »Google and Canada reach
deal to avert news ban over Online News Act«, bragt på bbc.com den 29. november 2023.
Svar:
Den canadiske News Online Act synes ikke direkte overførbar til en dansk kontekst.
Der er markante forskelle på den canadiske og den danske lovgivning, bl.a. med hensyn
til at dansk ret er underlagt EU-retten.
Ikke desto mindre synes jeg, at den canadiske News Online Act indeholder nogle inte-
ressante elementer, som pålægger tech-giganter at indgå en kompensationsaftale med
de canadiske medier om brug af nyhedsindhold på tjenesternes digitale platforme, bl.a.
gennem obligatoriske regler om forhandling, mægling og voldgift. Disse er dog ikke ble-
vet testet i praksis ift. det konkrete eksempel i spørgsmålet. Kulturministeriet er i dia-
log med det canadiske embedsværk og følger udviklingen tæt.
I Danmark har vi siden 2021 haft regler i ophavsretsloven, som sikrer nyhedsmedier
enerettigheder til presseudgivelser, der bruges på informationssamfundstjenester. Sam-
tidig fik medierne mulighed for at indgå kollektive aftaler med aftalelicensvirkning om
tjenesternes brug af nyhedsindhold. Presseudgivernes forvaltningsorganisation,
DPCMO, har allerede indgået en række midlertidige licensaftaler, bl.a. med Google. Det
finder jeg meget positivt.
Jeg vil forsat arbejde for at sikre, at lovgivningen giver de nødvendige værktøjer til, at
nyhedsmediernes rettigheder kan håndhæves og respekteres i praksis. Særligt i lyset af
at både Meta og TikTok i efteråret 2023 afviste at deltage i mægling med DPCMO. Der-
for har jeg også i sinde at se på, om reglerne i ophavsretsloven skal justeres, f.eks. ved
en ændring af mæglingsreglerne, så vi kan komme tech-giganternes modvilje mod at
Dok. nr. 142280