Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
27. november 2023
Folketingets Kulturudvalg har 9. oktober, efter ønske fra Søren Espersen (DD), stillet
mig følgende spørgsmål nr. 5 (alm. del), som jeg hermed besvarer endeligt.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere artiklen: ”DR’s gratis praktikanter bekymrer: ”Noget kunne
tyde på misbrug”, bragt på Journalisten.dk, den 2. oktober 2023”?
Svar:
Til brug for besvarelse af henvendelsen har jeg indhentet følgende bidrag fra DR:
”DR gør sig mange og store bestræbelser for at være et godt sted for praktikanter. DR har
mange forskellige slags praktikanter: Journalistpraktikanter, universitetspraktikanter og
praktikanter fra professionshøjskoler, da DR ønsker at bidrage til uddannelse af stude-
rende bredt set ved at give mulighed for praktikophold i DR.
Det ligger DR meget på sinde at tilbyde alle typer af praktikanter et godt og udbytterigt
praktikforløb, hvor praktikanter får indblik i og erfaring med konkrete arbejdsopgaver i
DR. DR ønsker på ingen måde, at nogen skal føle sig udnyttet, og DR er meget opmærksom
at sikre den enkelte en god tid i DR. Derfor tilbyder DR introdag for alle praktikanter,
samt at den enkelte praktikant tilknyttes en praktikvejleder.
DR er i gang med et eftersyn af de interne retningslinjer og har inviteret relevante faglige
organisationer til en drøftelse af, hvordan DR sikrer gode praktikforløb for universitets-
praktikanter med fokus på læring, sparring og tydelige rammer, da DR ønsker fortsat at
være et godt og attraktivt sted at være i praktik. DR er ligeledes altid tilgængelig for en
drøftelse med DJ, hvis forbundet ønsker en drøftelse af antallet af journalistpraktikanter
i DR.”
Jeg hæfter mig ved, at DR er i gang med et eftersyn af
DR’s interne retningslinjer for
praktikforløb, herunder med inddragelse af relevante faglige organisationer. Jeg bemær-
ker i øvrigt, at det følger af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed mv. § 15, at DR er en
offentlig
selvstændig institution. Af § 17 i samme lov fremgår, at DR’s bestyrelse er DR’s
øverste ledelse. Bestyrelsen har således det overordnede programansvar og ansvaret for,
Dok. nr. 130507