Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Lisbeth Bech-Nielsen (SF) har den 13. november
2023 stillet følgende spørgsmål nr. 38, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 38:
Lørdag den 28. oktober blev et af verdens største biblioteker, The British
Library, ramt af et cyberangreb. Biblioteket har 170 millioner genstande
og hele deres digitale samling, samt hjemmeside er pt. stadig utilgæn-
geligt. Vil Center for Cybersikkerhed kunne bistå Det Kongelige Bibliotek
og lignende biblioteker og arkiver, hvis noget tilsvarende skete i Dan-
mark, og hvem er ansvarlig for cybersikkerheden hos disse?
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Center for Cybersik-
kerhed (CFCS), der oplyser følgende:
”CFCS’
situationscenter kan døgnet rundt varsle, alarmere og meddele
myndigheder og virksomheder, der er tilsluttet sensornetværket, så-
fremt der er indikationer på, at disse enheder er ved at blive ramt af et
cyberangreb. I forbindelse med angrebene kan CFCS bl.a. analysere net-
værkstrafik og bistå med såkaldt
”forensics”
analyse.
CFCS’
situations-
center kan endvidere kontaktes døgnet rundt for rådgivning af myndig-
heder og virksomheder, der beskæftiger sig med samfundsvigtige opga-
ver, såfremt de rammes af et cyberangreb.
Det bemærkes, at organiseringen på cybersikkerhedsområdet følger
sektoransvarsprincippet. Det betyder, at det er den ressortansvarlige
myndighed
–
hvilket for så vidt angår Det Kongelige Bibliotek og Rigsar-
kivet er Kulturministeriet
–
der har det overordnet ansvar for cybersik-
kerheden, herunder i tilfælde af et eventuelt cyberangreb.”
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
7. december 2023
CNI
2023/009223
665623
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Troels Lund Poulsen
Side 1 af 1