Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt
2788209_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
28. november 2023
Folketingets Kulturudvalg har d. 7. november 2023, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 30 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke principper og juridiske overvejelser der ligger til
grund for, at danske statsborgere med fastansættelse i Danmark, men med bopæl i ud-
landet, ikke kan tilgå DR's indhold, selvom de bidrager til licensen via skatten?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DR. DR oplyser følgende:
”DR stiller, så vidt det er muligt, og inden for de rammer, der følger af lovgivningen,
herunder ophavsretsloven og EU-kommissionens
forordningen om grænseoverskridende
portabilitet af onlineindholdstjenester i det indre marked,
radio- og tv-indhold til rådig-
hed for danske borgere i udlandet.
Særligt ift. tv erhverver DR sig retten til at udsende sine programmer gennem aftaler
med mange forskellige rettighedshavere. Ofte er det en betingelse for, at DR overhove-
det kan erhverve de relevante ophavsrettigheder, at indholdet geoblokeres. Som ud-
gangspunkt erhverver DR rettigheder til at stille tv-indhold til rådighed i Kongeriget
Danmark. Det betyder, at danske, grønlandske og færøske IP-adresser kan tilgå indhol-
det på DRTV.
I 2017 vedtog EU-kommissionen
forordningen om grænseoverskridende portabilitet af
onlineindholdstjenester i det indre marked,
der giver DR mulighed for at stille DRTV til
rådighed for danskere, der er på kortere ophold og rejse i EU og EØS-lande, såfremt
brugeren verificerer sin faste danske bopælsadresse med MitID. Forordningen medfører
dog ikke, at EU-borgere har fri adgang til andre medlemslandes onlineindholdstjene-
ster. Dvs. at personer med fast bopæl i f.eks. Tyskland eller Sverige ikke har fuld ad-
gang til DRTV, men kun kan tilgå ikke-geoblokeret indhold.
Det bemærkes, at andelen af geoblokeret indhold på DRTV varierer. Live-indholdet er
som udgangspunkt altid geoblokeret. Men når det er muligt, stiller DR programmer til
Dok. nr. 137901
KUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om danske statsborgere med fastansættelse i Danmark, men med bopæl i udlandet, ikke kan tilgå DR's indhold,
rådighed live og on demand på DRTV for brugere globalt, herunder H.M. Dronningens
og statsministerens nytårstaler samt dækning af valgaften og Folketingets åbning. I
september 2023 var ca. 70 procent af on-demand-indholdet på DRTV frit tilgængelig
uden for Kongeriget Danmark og 30 procent var geoblokeret.
DR vil derudover gøre opmærksom på, at det er muligt at modtage DR1 via en tv-distri-
butør i Sydslesvig, ligesom flere af DR’s kanaler er tilgængelige via tv-distributører
i
Sverige, Norge, Finland, Island, samt i Grønland og på Færøerne.”
Jeg henholder mig til det af DR oplyste. Jeg bemærker derudover, at det følger af lov om
radio og fjernsynsvirksomhed mv. § 15, at DR er en offentlig selvstændig institution. Af
§ 17 i samme lov fremgår, at DR’s bestyrelse er DR’s øverste ledelse. Bestyrelsen har så-
ledes det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutio-
nens virksomhed, der er fastsat i loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven, over-
holdes. Endvidere fremgår af § 18, at DR’s generaldirektør har det daglige programsvar
og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2