Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
24. november 2023
Folketingets Kulturudvalg har 2. november 2023 stillet mig følgende spørgsmål nr. 26
(alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere på præsentationen fra Bornholms Teater, der blev brugt i
forbindelse med foretrædet den 1. november, jf. KUU alm. del
–
bilag 14?
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at det er vigtigt for mig såvel som regeringen,
at vi har et bredtfavnende kulturudbud af høj kvalitet i hele landet, så alle danskere
har mulighed for at opleve og deltage i kulturen. Som det fremgår af regeringsgrundla-
get, så ønsker regeringen et Danmark i geografisk balance. Og her er kulturlivet noget
af det, som er med til at binde os sammen på tværs af landet og i lokalsamfund
–
det
skal vi værne om og fortsat være med til at udvikle.
Bornholms Teater spiller en vigtig rolle i at sikre et bredt og tilgængeligt udbud af sce-
nekunst til alle danskere
–
uanset deres geografiske placering. Derfor spiller Bornholms
Teater ikke kun en vigtig rolle for Bornholm som region, men også en vigtig rolle i det
nationale kulturlandskab.
Jeg er opmærksom på, at Bornholms Teater har særlige rammebetingelser bl.a. fordi
placeringen på Bornholm har betydning for tilgængeligheden og tiltrækningen af publi-
kum, samarbejdspartnere og muligheden for at samarbejde med nabokommuner, lige-
som teatret arbejder med vedligehold og modernisering af den gamle teaterbygning. Jeg
kan dog ikke på nuværende tidspunkt give tilsagn om et øget tilskud til Bornholms Tea-
ter.
Vedrørende finansieringen af egnsteatre
Finansieringen af egnsteatrene i Danmark er et kommunalt anliggende, hvor staten re-
funderer op til 50 % af kommunernes driftstilskud til egnsteatrene. Modellen er til for
at sikre, at der er indlejret et incitament for kommunerne til at investere i de lokale te-
atre.
Dok. nr. 134615