Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt
2921760_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
14. oktober 2024
Folketingets Kulturudvalg har 18. september 2024, efter ønske fra Bjarne Laustsen (S),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 240 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de statslige støttemidler fremover fordeles, så
der er lige muligheder i hele landet for at drive orkestre og så Nordjylland ikke mister
sit rytmiske orkester?
Svar:
Der er tidligere blevet besvaret lignende spørgsmål fra Kulturudvalget (spørgsmål nr.
21 og 42 (alm. del)), og nærværende svar vil derfor tage udgangspunkt i de tidligere be-
svarelser.
Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at det er vigtigt for mig såvel som regeringen,
at vi har et bredtfavnende kulturudbud af høj kvalitet i hele landet, så alle danskere
har mulighed for at opleve og deltage i kulturen. Som det fremgår af regeringsgrundla-
get, så ønsker regeringen et Danmark i geografisk balance. Og her er kulturlivet noget
af det, som er med til at binde os sammen på tværs af landet og i lokalsamfund
det
skal vi værne om og fortsat være med til at udvikle.
En stor del af den statslige støtte, herunder støtten til orkestre, ensembler, bigbands og
rytmiske spillesteder, uddeles af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik,
som er et fagligt armslængdeorgan. Støtten fordeles bl.a. på grundlag af en vurdering af
kunstnerisk kvalitet, men ifølge lov om Statens Kunstfonds virksomhed skal Kunstfon-
den bestræbe sig på at fremme den geografiske spredning af kunst i hele landet. Som
kulturminister blander jeg mig ikke i kunstfondens økonomiske prioriteringer af kon-
krete projekter eller organisationer.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Dok. nr. 186950