Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt
2897065_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
21. august 2024
Folketingets Kulturudvalg har 11. juli 2024, efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk
(SF), stillet mig følgende spørgsmål nr. 204 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren, i forlængelse af svaret på KUU alm. del
spørgsmål nr. 183, oplyse, om
det er sædvanligt, at en sag, der også behandles af EU-Domstolen som C-797/23, kan
vare 5-10 år, førend der foreligger en endelig afgørelse, og om ministeren forventer, at
det mangfoldige nyhedsudbud vi har i dag i Danmark vil være lige så stærkt om 5-10
år?
Svar:
Som også oplyst i svaret på spørgsmål 183 afhænger sagsbehandlingstiden ved EU-
domstolen af proceduren ved den konkrete sag, men det fremgår af Den Europæiske
Unions Domstols årsrapport ”Statistik over retssagerne ved Retten” fra 2023, at den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid på alle sagstyper i 2023 var 21 måneder.
De seneste år har desværre budt på store fyrings- og sparerunder i mediebranchen og
nedlukning af titler, hvilket er en trussel mod vores mangfoldige og alsidige nyhedsud-
bud. Udviklingen kalder på, at vi kigger gennemgribende på mediestøtteordningen, så
den kan holde trit med den digitale tidsalder, hvor konkurrencen kommer fra internati-
onale techgiganter. Jeg er derfor glad for, at der for nylig er nedsat et udvalg om fremti-
dens mediestøtte. Udvalget skal frem mod 2025 opstille mulige modeller for mediestøt-
ten, der kan fremme udbredelsen af et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder og jour-
nalistik af høj kvalitet og samfundsmæssig relevans.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Dok. nr. 177460