KUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om Kommissionens svar til Finanstilsynet, giver Danmark en mulighed for at gennemføre en lovændring, der lemper Hvidvasklovens krav til bankernes kontrol (kundekendskabsprocedure) med lavrisikoforeninger

Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

KUU Alm.del - Bilag 287

Offentligt

14. marts 2022

Notat om hvidvaskreglerne og foreninger

Der har de senere år været fokus på at styrke indsatsen mod hvidvask og

terrorfinansiering, både på EU-plan og nationalt, for at sikre, at der er ef-

fektive værn mod denne alvorlige form for kriminalitet. Den danske hvid-

vasklov har direktivnært implementeret

EU’s 4. og 5. hvidvaskdirektiv.

Pengeinstitutter og andre virksomheder omfattet af hvidvaskloven udgør

”første forsvarslinje”

i indsatsen og skal sikre sig, at de ikke misbruges af

deres kunder til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det følger således

EU’s hvidvaskdirektiv, at pengeinstitutter og andre forpligtede virksom-

heder skal kende alle deres kunder, herunder kundernes reelle ejere. Derfor

er pengeinstitutterne mv. forpligtet efter reglerne til at foretage såkaldte

kundekendskabsprocedure i forhold til hver enkelt kunde.

Kundekendskabsprocedurerne skal gennemføres ved etablering af et nyt

kundeforhold og med løbende mellemrum igennem kundeforholdet. Virk-

somhederne skal samtidig overvåge kunderne på baggrund af en risikovur-

dering af det enkelte kundeforhold i forhold til risikoen for hvidvask og

terrorfinansiering.

Nærværende notat redegør for hvidvaskreglerne i forhold til kundekend-

skabsprocedurer, når en forening skal være kunde i et pengeinstitut.

Undtagelse af foreninger fra kravene om kundekendskabsprocedurer

I forbindelse med implementeringen af 4. hvidvaskdirektiv i 2015 blev det

fra dansk side undersøgt, om det er muligt at undtage foreninger fra kravene

om kundekendskabsprocedurer. EU-Kommissionen oplyste, at det vil være

i strid med hensigten bag både hvidvaskdirektivet og anbefalinger fra Fi-

nancial Action Task Force (FATF)

at gøre undtagelser fra kundekend-

skabsforpligtelsen for foreninger, herunder foreninger med velgørende for-

mål.

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a. bekæmpelse

af hvidvask. Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herudover er Kommissionen og

14 andre EU-lande medlemmer.

KUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om Kommissionens svar til Finanstilsynet, giver Danmark en mulighed for at gennemføre en lovændring, der lemper Hvidvasklovens krav til bankernes kontrol (kundekendskabsprocedure) med lavrisikoforeninger

2/5

I december 2021 blev der fra dansk side på ny rettet henvendelse til EU-

Kommissionen om spørgsmålet. Kommissionen har den 27. januar 2022

besvaret den danske henvendelse og oplyst, at hverken hvidvaskdirektivet

eller den kommende hvidvaskforordning giver mulighed for generelle und-

tagelser fra at gennemføre kundekendskabsprocedurer

Det er således ikke muligt inden for rammen af hvidvaskdirektivet at und-

tage foreninger fra kravene om kundekendskabsprocedurer. Det betyder

også, at det ikke er muligt at fastsætte en bagatelgrænse for, hvornår et

pengeinstitut kan undlade at gennemføre kundekendskabsprocedurer for

bestemte grupper af foreninger eller på anden vis udpege visse typer af for-

eninger, hvor der ikke skal gennemføres kundekendskabsprocedurer.

Pengeinstitutterne og øvrige forpligtede enheder kan dog indrette kunde-

kendskabsproceduren efter den risiko, som er forbundet med den enkelte

forening.

Risikovurdering af foreninger

Reglerne om kundekendskab indebærer, at et pengeinstitut, som har en for-

ening som kunde, skal kende foreningen samt identificere foreningens re-

elle ejere.

Det indebærer, at pengeinstituttet skal

indhente

identitetsoplysninger, som

sikrer et kendskab til den eller de reelle ejere, samt

kontrollere

oplysnin-

gerne. Det beror på en konkret vurdering, hvordan og hvilke oplysninger

pengeinstituttet skal indhente om kundens reelle ejere, men vurderingen

kan aldrig føre til, at der ikke indhentes nogle identitetsoplysninger. Kon-

trollen af de indhentede identitetsoplysninger skal foretages ud fra en risi-

kovurdering af, hvad der er rimelige foranstaltninger i forhold til den kon-

krete kunde.

De danske foreninger er af meget forskellig størrelse og oprettet med

mange forskellige formål. Der kan ligeledes være stor forskel på, hvor

mange midler foreningerne råder over. En lang række foreninger i Dan-

mark er f.eks. sportsforeninger og små foreninger, der støtter lokale formål

inden for sundhed, natur, kultur mv. En stor del af disse vil forventeligt

kunne vurderes at være i lav risiko for at blive brugt til hvidvask eller ter-

rorfinansiering. Disse foreninger skal dog også risikovurderes af pengein-

stituttet, da det f.eks. kan have en betydning for foreningens risiko, hvem

der sidder i bestyrelsen, og om foreningens aktiviteter og størrelsen af dens

midler stemmer overens med dens formål mv.

Henvendelsen til EU-Kommissionen samt EU-Kommissionens svar er oversendt til Kulturudvalget

og Erhvervsudvalget den 1. februar 2022.

3/5

Pengeinstitutterne skal også være opmærksomme på, at ikke alle små for-

eninger nødvendigvis er, hvem de udgiver sig for at være. Pengeinstitut-

terne kan derfor ikke ud fra en generel betragtning alene, f.eks. foreningens

navn, størrelse eller formål, kategorisere en forening som lavrisikokunde.

Det er således afgørende, at et pengeinstituts risikovurdering tager konkret

stilling til den enkelte kunde, og at pengeinstituttet fastsætter sine kunde-

kendskabsprocedurer og overvågning af kunden ud fra dette.

Vejledning om risikoklassificering af foreninger

For at vejlede pengeinstitutterne i, hvordan risikovurderingen af foreninger

bør ske, er Finanstilsynet, Politiets Efterretningstjeneste og Hvidvasksekre-

tariatet i gang med at udarbejde en vejledning til pengeinstitutterne med en

model for risikoklassificering af foreninger. Formålet med vejledningen at

give pengeinstitutterne et værktøj, som de kan basere deres risikovurdering

af foreninger på, og at foreninger med lav risiko vil opleve, at de skal bruge

færre ressourcer på dokumentation, når de klassificeres som lavrisiko.

Udarbejdelsen af en risikomodel flugter med EU-Kommissionens svar af

27. januar 2022. Kommissionen opfordrer i sit svar Finanstilsynet til at vej-

lede pengeinstitutterne i forståelsen af risici forbundet med foreninger. En

styrket vejledning skal understøtte pengeinstitutternes risikovurdering af

foreninger, så pengeinstitutter kan gennemføre en kundekendskabsproce-

dure, der passer til foreningens risikoprofil, og dermed undgå at indhente

flere oplysninger end nødvendigt.

Det er vurderingen, at risikomodellen bør udarbejdes i en vejledning frem-

for i en ændring til hvidvaskloven. En vejledning vil være en mere hen-

sigtsmæssig og smidig løsning end en lovændring, hvilket vil være til gavn

for både pengeinstitutter og foreninger. Hvis det fastsættes i loven, hvilke

oplysninger pengeinstitutter mv. vil skulle indhente i forbindelse med kun-

dekendskabsprocedureren af en forening, vil listen over oplysninger blive

meget lang, da den vil skulle dække alle tænkelige scenarier. Det vil med-

føre en risiko for, at pengeinstitutterne forpligtes til at indhente oplysninger

om foreningerne, som de ellers ikke ville have indhentet.

Ved at udarbejde risikomodellen i en vejledning sikres det desuden, at mo-

dellen kan tilpasses fleksibelt og løbende. Det vil f.eks. være relevant, hvis

risikobilledet for foreningsområdet ændrer sig, og der derfor er andre risi-

kofaktorer, som ville skulle tages i betragtning i risikovurderingen. Det er

også i foreningernes interesse.

Lempede kundekendskabsprocedurer

4/5

Hvis et pengeinstitut vurderer, at en forening udgør lav risiko for hvidvask

og terrorfinansiering, kan pengeinstituttet anvende lempede kundekend-

skabsprocedurer. Lempede kundekendskabsprocedurer betyder, at alle

kundekendskabskravene skal opfyldes, men at de kan opfyldes med et mi-

nimum af foranstaltninger.

Pengeinstituttet kan således indhente færre oplysninger og gennemføre

mindre kontrol for en lavrisikokunde end for en kunde, der er forbundet

med højere risiko.

De lempede kundekendskabsprocedurer kan bl.a. bestå i, at pengeinstituttet

indhenter identitetsoplysninger på den daglige ledelse (f.eks. bestyrelsen)

hos foreningen, og derefter f.eks. kontrollere disse i forhold til Erhvervs-

styrelsens register over reelle ejere. Lempede kundekendskabsprocedurer

kan ligeledes betyde, at pengeinstituttet opdaterer foreningens kundekend-

skabsoplysninger sjældnere end for andre kunder, samt at pengeinstituttet

alene overvåger foreningen i et mere begrænset omfang, end instituttet

f.eks. overvåger kunder med en højere risikoprofil.

En forening, som vurderes at være lavrisiko, vil dermed kunne blive mødt

med færre dokumentionskrav fra sit pengeinstitut og som følge heraf op-

leve færre byrder.

Nabohøring af andre EU-lande

Finanstilsynet foretog i 2020 en nabohøring for at undersøge, hvordan vo-

res nabolande har implementeret hvidvaskdirektivets regler om reelle ejere

og risikobaserede kundekendskabsprocedurer. I 2021 foretog Finanstilsy-

net ligeledes en nabohøring for at undersøge andre EU-landes oplevelser

og erfaringer med hvidvaskreglerne i forhold til foreningslivet.

Nabohøringen fra 2020 viser, at de lande, der har svaret, generelt anvender

EU’s generelle definition af reelle ejere, som

det er tilfældet i Danmark. En

”reel ejer” er efter EU’s definition den eller de fysiske personer, der i sidste

ende ejer eller kontrollerer kunden. I praksis vil det typisk være foreningens

bestyrelse eller daglige ledelse.

Nabohøringen viser også, at landene har implementeret reglerne om iden-

tifikation og kontrol af de reelle ejers identitet på en række forskellige må-

der. Der er således forskel på, om landene har fastsat i lovgivningen, hvilke

oplysninger der, eventuelt som minimum, skal indhentes om de reelle ejere,

og hvordan disse oplysninger skal kontrolleres, eller om det ikke er nær-

mere specificeret i lovgivningen, men fastlægges af virksomhederne selv

på baggrund af deres konkrete risikovurdering af foreningen.

5/5

Resultaterne af nabohøringerne fremgår af svarene på henholdsvis spørgs-

mål 203 alm. del stillet af Erhvervsudvalget den 15. april 2020 og spørgs-

mål 207 alm. del stillet af Kulturudvalget den 2. marts 2021. Svarene ved-

lægges som bilag til dette notat.