Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
26. juni 2024
Folketingets Kulturudvalg har 7. juni 2024 stillet mig følgende spørgsmål nr. 186 (alm.
del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan et orkester kan komme i betragtning til at være
såkaldt basis-ensemble under Statens Kunstfonds støtteordninger? Ved gennemgang af
Kunstfondens hjemmeside kan det konstateres, at der ikke er nogen informationer om,
hvordan man kan komme i betragtning. Der ønskes derfor oplysninger om ansøgnings-
frister, ansøgningsprocedurer, vurderingskriterier og andet der er relevant for at der er
transparens i støtteordningen.
Svar:
Da støtte til basisensembler ydes af Statens Kunstfond, der er et armslængdeorgan, har
jeg forelagt spørgsmålet for Slots- og Kulturstyrelsen, som sekretariatsbetjener Statens
Kunstfond. Slots- og Kulturstyrelsen oplyser følgende:
”Basisensemblerne
er som støtteordning ikke fastsat ved lov som eksempelvis de rytmiske
spillesteder, men støttes af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik på bag-
grund af § 3, stk. 1, nr. 3, i musikloven. Inden for en beløbsramme fastsat på finansloven
kan Statens Kunstfond efter denne bestemmelse yde støtte til professionelle orkestres,
kors og ensemblers virksomhed, herunder støtte til basisensembler.
Basisensembler udpeges på initiativ af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Mu-
sik. Udpegningen sker på baggrund af en musikfaglig vurdering af det samlede ensem-
bleområde, hvor udvalget vurderer, hvilke ensembler der er bedst kvalificeret til at op-
fylde den vision, som udvalget har sat for basisensemblerne. Udvalgets vurdering tager
afsæt i dels en evaluering af de eksisterende basisensembler, dels i udvalgets viden om
potentielle basisensemblekandidater, særligt gennem årlige ansøgninger til udvalgets
pulje ’Orkestre, bands, kor og ensembler’. Foruden en vision for basisensembler har Sta-
tens Kunstfond som forudsætning for det statslige tilskud til basisensembler fastsat, at
der skal foreligge en erklæring om kommunal medfinansiering, hvor det samlede kom-
munale tilskud udgør minimum 50 pct. af tilskuddet fra Statens Kunstfond.
Dok. nr. 172253