Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt
2885247_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
21. juni 2024
Folketingets Kulturudvalg har 31. maj 2024, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF), stillet mig
følgende spørgsmål nr. 180 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren eller regeringen vil sikre betingelserne i
Danmark og i EU for, at der fortsat kan produceres dansk indhold af høj kvalitet, da den
digitale udvikling og kunstig intelligens har ændret spillereglerne for dansk
indholdsproduktion og indholdsdistribution?
Svar:
Jeg er glad for, at Folketinget netop har vedtaget en ambitiøs kulturbidragsordning, der
forpligter udbydere af on demand-streamingtjenester til at bidrage til dansk
indholdsproduktion – netop fordi det er særligt vigtigt at fremme dansk
indholdsproduktion i en ny digital virkelighed.
Derudover har vi med
Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold
af 14. juni 2023 og
Filmaftale for 2024-2027: En stærk filmnation
af 15. november 2023 besluttet
at se på, hvordan vi forsat kan producere dansk indhold af høj kvalitet i et fremtidigt
mediebillede under påvirkning af bl.a. den digitale udvikling og kunstig intelligens.
Kunstig intelligens vil ændre vilkårene for indholdsproduktion, distribution og
forretningsmodeller for blandet andet nyhedsmedier og film. Derfor er det også vigtigt, at
der som følge af medieaftalen nedsættes et udvalg om fremtidens mediestøtte, og at der i
henhold til filmaftalen nedsættes et udvalg for dansk film i fremtiden, der skal adressere
disse spørgsmål.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på KUU alm. del, spørgsmål 179.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 170885