Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt
2885977_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
24. juni 2024
Folketingets Kulturudvalg har 28. maj 2024, efter ønske fra Katrine Daugaard (LA),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 165 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i kritikken, der fremsættes i artiklen »Ekspert i folkeoplysning:
Kommuner uddeler tilskud for milliarder, men underprioriterer kontrol«, bragt på
Idrætsmonitor.dk den 3. maj 2024, hvori det fremgår, at kommunerne ikke fører
tilstrækkelig kontrol med de midler, der gives i tilskud til folkeoplysning?
Svar:
Jeg har indhentet en udtalelse fra Slots- og Kulturstyrelsen og bedt styrelsen vurdere
den fremsatte kritik i den pågældende artikel. Slots- og Kulturstyrelsen udtaler føl-
gende:
”Folkeoplysningsloven er en rammelov, der som udgangspunkt skal give de enkelte
kommuner mulighed for at træffe beslutninger om virksomhed inden for loven. I hen-
hold til folkeoplysningsloven har kommunerne pligt til at føre tilsyn med foreninger, der
modtager tilskud under denne lov. Hvordan dette tilsyn tilrettelægges og gennemføres
er op til de enkelte kommuner. I artiklen ”Ekspert
i folkeoplysning: Kommuner uddeler
tilskud for milliarder, men underprioriterer kontrol”
fra Idrætsmonitor.dk den 3. maj
2024, beskrives en tilsynsmodel, hvor der føres et økonomisk tilsyn med de folkeoply-
sende foreninger på baggrund af foreningernes indsendte regnskaber. Ifølge artiklen
suppleres det økonomiske tilsyn med yderligere tilsynsmetoder, hvis kommunalbesty-
relsen bliver opmærksom på, at en forening, som modtager tilskud under folkeoplys-
ningsloven, forsømmer øvrige bestemmelser i forbindelse med tilskuddet. Denne tilsyns-
model er velkendt i den offentlige administration, hvor tilsyn generelt betragtet bør til-
rettelægges med en passende afvejning mellem ressourceforbrug og risiko.”
Jeg synes, at det er godt, at de enkelte kommuner inden for deres tilsynspligt afvejer
ressourceforbrug og risiko. Et unødigt tungt tilsyn ville gå imod regeringens ambitioner
om en mindst muligt bureaukratisk offentlige sektor. Det skal i mine øjne være så nemt
Dok. nr. 170651
KUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om kritikken, der fremsættes i artiklen »Ekspert i folkeoplysning: Kommuner uddeler tilskud for milliarder, men underprioriterer kontrol«, bragt på Idrætsmonitor.dk
som muligt at være en frivillig forening. Derudover henholder jeg mig til Slots- og Kul-
turstyrelsens udtalelse.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2