Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt
2885323_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
21. juni 2024
Folketingets Kulturudvalg har 28. maj 2024 stillet mig følgende spørgsmål nr. 164 (alm.
del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af materialet fra Jonas Fosdal angående Danmarks Symfo-
niorkester indhente bidrag fra Danmarks Radio, hvor Danmarks Radio redegør for,
hvordan de arbejder med at styrke vækstlaget og leve op til public service-forpligtel-
serne på området, og om problematikken med få danske artister, har været rejst i DRs
bestyrelse, jf. KUU alm. del
bilag 135?
Svar:
Jeg har indhentet følgende bidrag fra DR:
”DR skal ifølge såvel den gældende public service-kontrakt
for 2024-2026 som den tidli-
gere kontrakt for 2022-2025
”have fokus på at stimulere dansk musikliv, herunder
vækstlaget i dansk musik”.
DR redegør i den årlige public service-redegørelse for, hvor-
dan der leves op til kravet, herunder såvel den kontinuerlige indsats for at fremme
dansk musik på tværs af DR’s radiokanaler som særlige indsatser, der på tværs af DR’s
samlede musiktilbud bidrager til udviklingen af det danske musikliv,
jf. nedenfor.
DR’s bestyrelse godkender DR’s strategi samt efterlevelse af public service-kontrakten,
herunder den årlige public service-redegørelse. Dette følger af Radio- og fjersynslovens
bestemmelser om, at DR’s bestyrelse er DR’s øverste ledelse, som har det overordnede
programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der
er fastsat i loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes.
Indsatser på tværs af DR’s radiotilbud
Musikudvalgene i DR udvælger musikken til DR’s radiokanaler
og sikrer sammen med
de øvrige forpligtigelser et løbende udbud af musik fra vækstlaget. Derudover arbejder
DR med at udbrede vækstlagsmusikken både i de brede musikformater som for eksem-
pel P4 Play og Musikchefen på P3 og i særlig grad i de dedikerede formater som Debut
på P6 og Crush på P3, hvor vækstlagsmusik og -kunstnere er i fokus. Hertil kommer
Dok. nr. 171582
KUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om at indhente bidrag fra Danmarks Radio, hvor Danmarks Radio redegør for, hvordan de arbejder med at styrke vækstlaget og leve op til public service-forpligtelserne
egentlige talentkonkurrencer som for eksempel KarriereKanonen og talentpriser som
P3 Guld.
DR har i årtier arbejdet med vækstlaget, men det er med den nuværende public service-
kontrakt for 2024-2026
nyt, at DR skal redegøre for ”DR’s anvendelse af musik fra
vækstlaget på tværs af DR’s radiokanaler”. DR fortsætter og videreudvikler på den bag-
grund de igangværende indsatser for at stimulere dansk musikliv, herunder vækstlaget
i dansk musik, hvilket DR vil redegøre for i den kommende public service-redegørelse
for 2024.
Indsatser i DR’s ensembler
Siden etableringen i 1925 har DR Symfoniorkestret været et symfoniorkester, der arbej-
der med et højt internationalt ambitionsniveau. Det er med til at styrke hele den dan-
ske musikbranche og sætter fokus på den klassiske musik i det danske samfund, lige-
som det øger den klassiske musiks samlede betydning og sætter den danske musikscene
på verdenskortet.
For at opdyrke et symfoniorkester med internationalt potentiale foregår ansættelser i
DR Symfoniorkestret gennem delvist anonymiseret prøvespil. Således har danske talen-
ter, herunder personer med afgang fra danske konservatorier, lige muligheder for at
gøre opmærksom på deres talent.
DR Symfoniorkesteret tager ikke udgangspunkt i nationalitet, men stimulerer vækstla-
get med indsatser som:
Malko Dirigentskolen har siden 2016 uddannet 21 studerende (15 danskere eller
herboende og 6 udlændinge) i alderen 16-24 år. De studerende har i det 2-årige for-
løb modtaget intensiv dirigent uddannelse i samarbejde med DR Symfoniorkestret,
DR Vokalensemblet og tilknyttede kunstnere.
Pulsar-festivalen i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,
hvor DR Symfoniorkestret gennem årene har opført og udsendt 15 værker af kompo-
niststuderende, som har givet en række komponister deres internationale gennem-
brud.
Den årlige Orkestermester Festival i samarbejde med kommunale kultur- og musik-
skoler.
Skolernes Sangdag, hvor musikere fra DR Symfoniorkestret spiller til den landsdæk-
kende sangdag.
Stunt-konkurrencer i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Carl Nielsen Kammermusikkonkurrencen for unge musikere.
I DR Koncerthuset arbejder DR også på et bredere plan med at stimulere vækstlaget i
dansk musik gennem bl.a. DR Korskolen, DR Pigekoret, DR Musikariet og DR Big
Band. DR Big Band deltager i arbejdet med et ungdomsorkester for unge jazzmusikere,
Copenhagen Youth Jazz Orchestra, i samarbejde med Tivoli Big Band og Copenhagen
Side 2
KUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om at indhente bidrag fra Danmarks Radio, hvor Danmarks Radio redegør for, hvordan de arbejder med at styrke vækstlaget og leve op til public service-forpligtelserne
Jazz Orchestra. Desuden afholder DR Big Band koncerter hvert år, hvor der præsente-
res nye, unge jazzmusikere.”
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 3