Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt
2881915_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
14. juni 2024
Folketingets Kulturudvalg har 17. maj. 2024, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF), stillet
mig følgende spørgsmål nr. 154 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvad agter ministeren at gøre for at sikre at i særdeleshed ældre borgere med
tekniske udfordringer ikke bliver koblet af DRs tv-udbud på kanalens
streamingapp, når DR stiller krav om at man skal være logget ind for at kunne
anvende tjenesten?
Svar:
Jeg er meget opmærksom på, at DR fortsat sikrer, at DR’s public service-indhold
er til-
gængeligt for hele befolkningen. Dette er også understreget i DR’s public
service-kon-
trakt for 2024-2026,
hvoraf det bl.a. fremgår, at: ”DR skal sikre et bredt udbud af pro-
grammer og tjenester til alle borgere via tv, radio, internet, herunder apps og andre re-
levante platforme, men DR skal adressere den øgede digitalisering ved distributionen
og udviklingen af DR’s indhold.”
I forhold til, hvordan det sikres, at ældre borgere ikke kobles af
DR’s tv-udbud på DR’s
streaming-app, har jeg bedt DR om et bidrag. DR oplyser følgende:
”DR
har taget flere tiltag for at sikre, at det bliver så nemt som muligt for borgere med
digitale udfordringer at oprette og bruge login til DRTV, blandt andet i tæt samarbejde
med Ældre Sagen. Selve designet for DRTV-loginet er således udformet med bidrag fra
netop ældre borgere, så løsningen er så brugervenlig som mulig.
I tiden frem mod indførelse af obligatorisk login den 30. september gennemfører DR en
aktiv indsats for at sikre, at alle, der måtte opleve problemer, kan få den hjælp, de har
brug for. Det indebærer, at DR i disse måneder afholder arrangementer i hele landet,
hvor ældre og andre borgere har mulighed for at møde fysisk op og få direkte hjælp af
DR’s brugerkontakt. Dertil kan man alle hverdage komme i kontakt med DR’s bruger-
kontakt på telefon og mail, hvor trænet personale sidder klar til at hjælpe, og telefonbe-
mandingen og åbningstiden øges i perioden for overgang til obligatorisk login.
Dok. nr. 168522
KUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om at sikre at i særdeleshed ældre borgere med tekniske udfordringer ikke bliver koblet af DRs tv-udbud på kanalens streamingapp
Derudover er der adgang til videoer og vejledninger på DR’s hjemmeside, som trin for
trin viser, hvordan man logger ind. Vejledningerne kan også bruges i tilfælde af, at en
bruger får hjælp fra pårørende eller IT-hjælpere hos Ældre Sagen. IT-hjælpere hos Æl-
dre Sagen fik i forbindelse med lanceringen af login til DRTV i 2023 tilsendt en guide til
login til DRTV, så de er klædt på til at hjælpe borgere, der har brug for hjælp.
For at sikre en opmærksomhed om login vil brugere af DRTV den kommende tid møde
bannere på DRTV-platformen og spots på radio og tv, som opfordrer til at oprette et lo-
gin. Senere hen vil brugere, der ikke allerede er logget ind, blive informeret om kom-
mende obligatorisk login og opfordret til at oprette login.”
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2