Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
17. maj 2024
Folketingets Kulturudvalg har 23. april 2024, efter ønske fra Peter Skaarup (DD), stil-
let mig følgende spørgsmål nr. 143 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren give en status på Det Danske Filminstituts etablering af Filmtaget, her-
under om projektet er afsluttet og hvad de endelige omkostninger forventes at være? Vil
ministeren endvidere oplyse, hvordan Filmtagets driftsøkonomi skønnes at blive og
sammenligne det med det oprindelige skøn?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Det Danske Filmin-
stitut, DFI, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Etableringen af Filmtaget er tæt på færdiggjort. Der er ikke sat dato på åbningen. De
endelige omkostninger kan ikke opgøres pga. betydelige uenigheder med hovedentre-
prenøren om både ansvar for forsinkelse og merudgifter, som forventes afgjort ved en
voldgiftsag.
Påvirkning af Det Danske Filminstituts drift forventes at udgøre godt 6 mio. kr. årligt,
hvilket skal betragtes som prisen for etablering og drift af et 1.700 m
2
filmtag med film-
udstilling og udendørs cinemateksbiograf. Det oprindelige estimat lød på 1,5 mio. kr. år-
ligt. Stigningen skyldes øgede byggeudgifter, der påvirker Det Danske Filminstituts
driftsøkonomi som følge af øgede renter og afdrag til statskassen og huslejebetaling til
Egmont, der ejer bygningen. Samtidig er omkostningerne steget betydeligt som følge af
de generelle rentestigninger, idet Egmonts byggefinansiering omregnes til husleje base-
ret på en markedsrente.
Filmtaget er prioriteret inden for Det Danske Filminstituts formidlingsforpligtelse.
Merudgifterne påvirker ikke støttetildelingen til dansk film, som er adskilt fra Det
Danske Filminstituts driftsøkonomi.”
Dok. nr. 164160