Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt
2849087_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
10. april 2024
Folketingets Kulturudvalg har 27. marts 2024, efter ønske fra Katrine Daugaard (LA),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 115 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Radio 24syv lukker i denne uge og alt produceret indhold står til at gå tabt. Mener mi-
nisteren, at materialet bør bevares ud fra et dansk kulturhistorisk hensyn, og vil mini-
steren i så fald sikre, at det sker?
Svar:
Med indgåelsen af
Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk
indhold
var der bred enighed om ikke at genudbyde den programtilladelse til at sende
radio på DAB, som 24syv varetog, ligesom der ikke er afsat midler til formålet efter pro-
gramtilladelsens udløb den 31. marts 2024.
Jeg kan oplyse, at det ikke er et krav i 24syvs programtilladelse, at det frembragte pro-
gramarkiv i tilladelsesperioden skal være frit tilgængeligt efter programtilladelsens ud-
løb.
Jeg håber imidlertid, at der i branchen er interesse for at videreføre 24syvs program-
mer, så de også er tilgængelige for danskerne fremover.
I forhold til bevaring af 24syvs programmer kan jeg oplyse, at 24syv er omfattet af krav
om pligtaflevering af radioprogrammer til Det Kongelige Bibliotek mhp. bevaring af
kulturarv for eftertiden, jf. pligtafleveringsloven.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 159971