Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
14. marts 2024
Folketingets Kulturudvalg har 28. februar 2024, efter ønske fra Søren Espersen (DD),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 107 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om der i Medieaftale for 2023-2026 fra juni 2023 findes en pulje
til støtte af mindre lokalradioer som fx Radio Klintholm, der siden 1987 har sendt nyhe-
der, spillet musik, quizzet og spillet banko omkring hele Ringkøbing Fjord, og i bekræf-
tende fald oplyse hvordan sådanne radioer kan søge midlerne?
Svar:
Jeg kan oplyse om, at det følger af Medieaftale 2023-2026
Samling om frie medier og
stærkt dansk indhold
af 14. juni 2023, at:
”De lokale medier spiller en vigtig rolle for bor-
gernes demokratiske deltagelse og adgang til lokale nyhedshistorier. Det er de nære be-
slutninger og den lokale demokratiske samtale, som engagerer mange danskere i demo-
kratiet.”
Med Medieaftale for 2023-2026 er der afsat 52,3 mio. kr. årligt i 2023-2026 til at videre-
føre støtteordningen til ikkekommerciel lokal radio og tv.
Jeg kan oplyse, at det er en forudsætning for at kunne søge om driftstilskud, at de ikke-
kommercielle lokalradiostationer har en programtilladelse. Programtilladelserne udste-
des af Radio- og tv-nævnet efter udbud.
Med Medieaftale 2023-2026 er der ikke afsat midler til tilskud til kommerciel lokalra-
dio. Radio Klitholm, der har tilladelse til at sende lokalradio i Ringkøbing Fjord områ-
det, er en kommerciel lokalradio.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 155487