Kulturudvalget 2023-24
KUU Alm.del
Offentligt
2857306_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
26. april 2024
Folketingets Kulturudvalg har 26. februar 2024, efter ønske fra Zenia Stampe (RV),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 106 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren på baggrund af dækningen af sagen på Borup Skole og i lyset af me-
diernes ugelange belejring af skolens parkeringsplads og indgange samt anven-
delse af summende droner og helikopter over det lille lokalsamfund, oplyse, hvilke
regler der gælder for pressens adgang og adfærd på offentlige institutioner samt
anvendelse af droner og helikoptere, herunder om kommuner f.eks. inden for den
nuværende lovgivning har mulighed for at indføre ordensregler, der begrænser
pressens adgang til kommunens institutioners matrikler? Og vil ministeren være
åben over for en stramning af reglerne om pressens brug af droner og helikopter,
så lokalsamfund ikke skal omdannes til levende crime scene, fordi medierne har
brug for at sende liveoptagelser døgnet rundt?
Svar:
Jeg vil understrege, at jeg naturligvis mener, at det bør være en tryg oplevelse for børn
at færdes på og ved skolens arealer, uagtet pressens ret til at dække sagen. I forhold til
spørgsmålet om en eventuel stramning af reglerne for pressen vil jeg henvise til det
nedsatte Medieansvarsudvalg, som blandt andet har fået til opgave at undersøge, hvor-
dan rammerne omkring mediernes ansvar kan gøres mere tidssvarende med henblik på
at styrke borgernes retssikkerhed i en digital virkelighed. Jeg ser frem til at drøfte ud-
valgets anbefalinger, når de kommer.
For svar på delspørgsmål om regler om pressens adgang og adfærd på offentlige institu-
tioner vil jeg henvise spørgeren til justitsministeren og i forhold til regler om overflyv-
ning af skoler med droner og helikoptere vil jeg henvise til transportministeren.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 158627