Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 27. september 2024 (KIU alm. del
–
spørgsmål
53) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
"Mener ministeren, det er acceptabelt, at der eksisterer parallelle retssystemer,
som
det fx er tilfældet hos Jehovas Vidner, jf. artiklen ”Anita udsat for hustru-
vold: Jehova-”domstol”
afviste politianmeldelse”, Ekstrabladet, den 23. septem-
ber 2024?"
Svar:
Jeg lægger vægt på, at vi i Danmark har et sundt, åbent og frit religiøst liv, og at
vi værner om vores grundlovssikrede ret til, at vi kan tro på det, vi vil, og på
den måde vi vil, så længe man overholder de regler, som i øvrigt gælder for
samfundet. Og i Danmark har vi ét retssystem, hvilket skal respekteres af alle
–
også trossamfund.
Det fremgår således af trossamfundslovens § 3, at et trossamfund har ret til at
udøve sin religion, herunder ved overholdelse af religiøse ritualer og skikke
samt religiøs undervisning, såfremt der ikke herved opfordres til eller foreta-
ges noget, der strider mod bestemmelser fastsat ved lov eller i medfør af lov.
Det fremgår endvidere af trossamfundslovens § 7, stk. 1, nr. 2, at det er en be-
tingelse for blive registreret som anerkendt trossamfund, at det anerkendte
trossamfund ikke må opfordre til eller foretage noget, der strider imod dansk
lovgivning. Hvis By-, Land- og Kirkeministeriet bliver bekendt med, at et tros-
samfund har begået en strafbar overtrædelse eller opfordret hertil, kan det
medføre, at ministeriet tilbagekalder trossamfundets anerkendelse med hen-
visning til denne bestemmelse.
Dette kan ske, hvis et anerkendt trossamfund bliver dømt for en lovovertræ-
delse, eller hvis By-, Land- og Kirkeministeriet bliver bekendt med, at politiet
efterforsker en alvorlig lovovertrædelse begået af et trossamfund, eller at an-
klagemyndigheden har rejst tiltale i en sådan sag. Der skal være en entydig
sammenhæng mellem trossamfundet og den eventuelle lovovertrædelse, før
By-, Land- og Kirkeministeriet kan tilbagekalde et trossamfunds anerkendelse
efter § 7, stk. 1, nr. 2.
By-, Land- og Kirkeministeriet fører løbende tilsyn med de anerkendte tros-
samfund, herunder om de lever op til betingelserne for anerkendelsen. Hvis mi-
nisteriet bliver opmærksom på, at et trossamfund ikke længere lever op til kra-
vene for anerkendelse, vil ministeriet påbegynde et tilsyn med henblik på at
vurdere, om trossamfundet fortsat kan være anerkendt.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 431496
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 25. oktober 2024