Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del
Offentligt
2926042_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 27. september 2024 (KIU alm. del
spørgsmål
50) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange trossamfund, der efter ansøgning ikke har
opnået anerkendelse de seneste 10 år?”
Svar:
Lov om andre trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven) trådte i
kraft den 1. januar 2018.
Det er en betingelse for at blive registeret som anerkendt trossamfund, at der
er tale om et trossamfund, jf. trossamfundslovens § 1, og at trossamfundet har
mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller
dansk indfødsret og ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod be-
stemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov, jf. trossamfundslo-
vens § 7, stk. 1.
Anmodning om anerkendelse skal indeholde en række oplysninger som navn
og hjemsted for trossamfundet og om trossamfundets kontaktperson. Herud-
over skal der gives oplysninger om antallet af myndige medlemmer, ligesom
trossamfundets vedtægter, trosgrundlag og centrale ritualer samt det seneste
årsregnskab skal indgå i ansøgningen, jf. trossamfundslovens § 7, stk. 2. Oplys-
ningerne bidrager til at belyse, om der er tale om et trossamfund med en vis
fast struktur og stabilitet, og til at belyse, om der i fx vedtægterne, trosgrundla-
get eller de centrale ritualer findes bestemmelser om religionsudøvelsen, der
strider mod bestemmelser fastsat i lov eller i medfør af lov, jf. trossamfundslo-
vens § 7, stk. 1, nr. 2.
Anmodning om anerkendelse har siden 1. januar 2024 skullet indsendes via en
obligatorisk digital selvbetjeningsløsning. Anmodninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises, jf. § 5 i bekendtgørelse om digital selvbetjening
ved indgivelse af anmodning om anerkendelse som trossamfund eller menig-
hed,
Kirkeministeren anmoder som en del af sagens behandling Det Rådgivende Ud-
valg vedrørende Trossamfund om at afgive indstilling i sagen om hvorvidt an-
søgningen bør imødekommes, Indstillingen fra det rådgivende udvalg er ikke
bindende, jf. trossamfundslovens § 13, stk. 1. Det rådgivende udvalg består af 4
medlemmer, der besidder sagkundskab inden for henholdsvis religionshistorie,
religionssociologi, teologi og retsvidenskab jf. § 12, stk. 1, i trossamfundsloven.
Jeg kan afslutningsvis oplyse, at der i 24 tilfælde er givet afslag på ansøgning
om anerkendelse, siden trossamfundsloven trådte i kraft den 1. januar 2018.
Afslagene har i 18 tilfælde været begrundet i manglende sagsoplysning, i 2
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 431221
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 25. oktober 2024
KIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om, hvor mange trossamfund der efter ansøgning ikke har opnået anerkendelse de seneste 10 år
2926042_0002.png
tilfælde har det været begrundet i manglende anvendelse af obligatorisk digital
selvbetjening, i 1 tilfælde har det været på baggrund af for lavt medlemstal,
mens der i 3 tilfælde blev givet afslag, fordi ansøgningen ikke levede op til defi-
nitionen af et trossamfund.
Morten Dahlin
/ Jens-Christian Hedegaard Holm
Akt nr.:
Side 2