Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 10. september 2024 (KIU alm. del
–
spørgsmål
nr. 44) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Agter
ministeren at tage initiativ til at undersøge omfanget af danske religiøse
institutioner, som har nær eller direkte tilknytning til antidemokratiske regi-
mer eller ulovlige organisationer?”
Svar:
Anerkendte trossamfund kan have tilknytning til fremmede stater eller inter-
nationale organisationer, herunder fx internationale moderorganisationer,
uden at dette er i strid med bestemmelser i trossamfundsloven.
Det er dog en grundlæggende betingelse for at være et anerkendt trossamfund,
at trossamfundet ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider imod
dansk lovgivning, jf. trossamfundslovens § 7, stk. 1, nr. 2. Alle anerkendte tros-
samfund og evt. tilhørende menigheder er endvidere bl.a. forpligtet til årligt at
udarbejde og indberette et årsregnskab og oplysninger om donationer til Tros-
samfundsregistret, jf. § 21 i lov om trossamfund uden for folkekirken (trossam-
fundsloven). Trossamfundsregistret er offentligt tilgængeligt og kan findes her:
https://www.blkm.dk/andre-trossamfund/trossamfundsregistret/liste-over-
anerkendte-trossamfund-og-tilknyttede-menigheder
By-, Land- og Kirkeministeriet fører løbende tilsyn med, at anerkendte tros-
samfund og menigheder overholder deres oplysningspligt og i øvrigt opfylder
betingelserne for at være anerkendt, herunder lovlighedskravet i trossam-
fundslovens § 7, stk. 1, nr. 2.
Hvis By-, Land- og Kirkeministeriet bliver bekendt med, at et anerkendt tros-
samfund ikke overholder sin oplysningspligt eller har begået en strafbar over-
trædelse eller opfordret hertil, kan det medføre, at ministeriet tilbagekalder
trossamfundets anerkendelse, jf. trossamfundslovens § 22.
By-, Land- og Kirkeministeriets tilsyn har i flere tilfælde ført til tilbagekaldelse
af trossamfunds og menigheders anerkendelse som følge af manglende over-
holdelse af oplysningspligten. Der har ikke siden trossamfundslovens ikraft-
træden 1. januar 2018 været anledning til at tilbagekalde et trossamfunds an-
erkendelse som følge af strafbare forhold.
Danske foreningers, trossamfunds og eventuelt andres økonomiske tilknytning
til antidemokratiske organisationer er herudover bl.a. reguleret i lov om forbud
mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer.
Jeg har derfor til brug for besvarelsen indhentet følgende svarbidrag fra Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet, som jeg kan henholde mig til:
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 426643
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 8. oktober 2024