Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del
Offentligt
2849400_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 13. marts 2024 (KIU alm. del
spørgsmål 26)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren kommentere artiklen i Din Avis Aarhus den 26. feb. 2024 under
overskriften ”Bedemand chokeret over kommunen: »Det er ikke værdigt«” og
herunder redegøre for, hvorvidt den fremhævede praksis i Favrskov Kommune
om ikke at efterleve afdøde borgeres ønsker om en kirkelig handling ved kom-
munale bisættelser også er gældende praksis i andre kommuner?”
Svar:
Det fremgår af begravelsesloven, at afdødes ønske om, hvorvidt begravelses-
handlingen skal være kirkelig eller borgerlig, skal efterkommes. Det er sogne-
præsten på afdødes bopælssted, der er begravelsesmyndighed, og som under
iagttagelse af afdødes ønske afgør, om begravelseshandlingen skal være kirke-
lig eller borgerlig. Medlemskab af folkekirken anses som udtryk for et ønske
om kirkelig begravelse, medmindre det modsatte godtgøres. Medlemmer af fol-
kekirken har altså som udgangspunkt ret til en kirkelig begravelse, hvor en
præst medvirker ved begravelsen eller bisættelsen.
Jeg forstår hændelsesforløbet, der er beskrevet i artiklen i Din Avis Aarhus, så-
dan, at familien til den afdøde har fået at vide, at bisættelsen efter kommunens
retningslinjer for kommunale bisættelser ikke kunne finde sted fra en kirke,
men udelukkende fra et kapel i tilknytning til et krematorium. Jeg forstår dog
også artiklen sådan, at en præst medvirker ved kirkelige bisættelser fra kapel-
let.
Jeg forventer naturligvis, at kommunerne i sager, hvor kommunen anmoder om
begravelse eller bisættelse af ubemidlede, er opmærksomme på, at afdødes øn-
ske om en kirkelig begravelse
fx udtrykt gennem et medlemskab af folkekir-
ken
skal følges. Jeg har ligeledes en forventning om, at kommunerne gør, hvad
de kan for at efterkomme afdødes ønske om, at begravelsen skal finde sted fra
en kirke.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den praksis, der beskrives i artik-
len, også er gældende i andre kommuner, kan jeg henvise til den daværende
kirkeministers svar af 24. august 2023 på KIU alm. del
spørgsmål 38 (ved-
lagt). Det fremgår af besvarelsen, at det overordnet kan udledes af redegørel-
serne fra landets fem største kommuner, som ministeriet indhentede i forbin-
delse med besvarelsen, at kommunerne hver især altid undersøger, om afdøde
har fremsat særlige ønsker til bisættelse eller begravelse, og at ønskerne forsø-
ges indfriet i det omfang, det er muligt.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 383998
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 10. april 2024
KIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm., om at kommentere artiklen i Din Avis Aarhus den 26. feb. 2024 under overskriften Bedemand chokeret over kommunen: »Det er ikke værdigt«
2849400_0002.png
Jeg henviser i øvrigt til førnævnte besvarelse for en nærmere redegørelse for
reglerne for kommunale begravelser.
Jeg vil på baggrund af spørgsmålet skrive til alle kommuner for at sikre mig, at
kommunerne er bekendt med reglerne på området.
Akt nr.:
Side 2
Morten Dahlin
/ Katrine Gunnersø Søndergaard