Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del
Offentligt
2842325_0001.png
Retsudvalget 2023-24
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 653
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. februar 2024
Politikontoret
Anders Just Christensen
2024-01779
3150114
Besvarelse af spørgsmål nr. 653 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 653 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Justitsministeriet skal anmode om, at det vedlagte bilag behandles
fortroligt,
da bilaget indeholder oplysninger om enkeltpersoners private
forhold.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
KIU, Alm.del - 2023-24 - Foreløbigt svar på spørgsmål 23: Spm. om miniserien vil redegøre for, hvorvidt de kommunale forvaltninger eller statslige styrelser har kendskab til sager, hvor forkyndere i anerkendte islamiske trossamfund og menigheder har foretaget ulovlige, religiøse vielser af mindreårige
Spørgsmål nr. 653 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Politi valgte ikke at sigte
imam efter vielse af mindreårig” på nyheder.tv2.dk den 1.
februar 2024, herunder sætningen: "Østjyllands Politi har valgt
ikke at sigte en imam, der udførte en islamisk vielse af en pige
under 18 år i 2022, selv om det i 2021 blev forbudt at foretage
religiøse vielser af mindreårige”, og vil ministeren på baggrund
heraf redegøre for, hvorfor Østjyllands Politi ikke håndhæver
loven over for imamer?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi, som har oplyst, at politikredsen den 9.
januar 2022 modtog en anmeldelse i sagen. Østjyllands Politi
fandt ud fra en samlet vurdering ikke grundlag for at rejse
sigtelse i sagen, hvorefter sagen blev henlagt.
Østjyllands Politi har endvidere oplyst, at politikredsen i
forbindelse med en gennemgang af sagen har vurderet, at
mulighederne for at sikre håndhævelsen af straffelovens § 260 a
eller andre relevante strafbestemmelser burde være blevet
undersøgt til bunds. Politikredsen burde f.eks. have foretaget
opfølgende afhøringer af sagens parter med henblik på at
afdække eventuelle oplysninger til brug for strafforfølgning af
de involverede parter.
Østjyllands Politi har på baggrund af den konkrete sag
indskærpet, at håndteringen af sådanne sager fremover skal
forelægges for lederen af Afdelingen for Personfarlig
Kriminalitet, og at anklagemyndigheden skal inddrages i
overvejelser om at indstille efterforskningen.
Rigspolitiet vil drøfte håndteringen af denne type sager med
politikredsenes linjechefer for efterforskning i forhold til at have
fokus på at afsøge relevante efterforskningsmuligheder,
samtidig med at den forurettedes sikkerhed varetages.”
Der kan endvidere henvises til vedlagte fortrolige bilag, der indeholder en
nærmere redegørelse for den konkrete sag.
Side 2/2