Folketingets Kirkeudvalg
Susie Jessen
Kirkeudvalget har ved brev af 22. januar 2024 (KIU alm. del
–
spørgsmål 19)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren redegøre for, hvem der har inviteret imamen Siad Dahir Ali til
festgudstjenesten i Aarhus domkirke søndag den 21. januar 2024? Vil
ministeren desuden kommentere på, om ministeren finder det provokerende
og upassende, at en imam bruger den festlige begivenhed til at fremme sin egen
politiske dagsorden?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at afsenderne af invitationerne til festgudstjenesten i Aarhus
Domkirke den 21. januar 2024 var biskoppen over Aarhus Stift og fungerende
domprovst for Aarhus Domprovsti, på vegne af Aarhus Stift og Aarhus
Domkirke.
By-, Land- og Kirkeministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende
svarbidrag fra Aarhus Stift:
”Deltagerne i festgudstjenesten var inviteret af Aarhus Stift og Aarhus
Domkirke med baggrund i deres tilknytning til folkekirken, det officielle
Danmark, Det officielle Aarhus, andre trossamfund, eller væsentlig tilknytning
eller betydning for Aarhus.”
Jeg deltog selv i festgudstjenesten, som var en fantastisk begivenhed. Og én
mands handling kan på ingen måde overskygge den samhørighed, jeg og mange
andre oplevede i kirken.
Personligt mener jeg, at imamens valg om at bære et tørklæde med “Free
Palestine” var dybt upassende. Festgudstjenesten i Aarhus Domkirke handlede
om fejringen af et historisk tronskifte og af et nationalt samlingspunkt for alle
danskere, nemlig Danmarks Konge. I min optik var det derfor forkert at benytte
lejligheden til at promovere synspunkter om en konflikt i Mellemøsten.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
Akt nr.: 368378
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 30. januar 2024
Morten Dahlin
/ Katrine Gunnersø Søndergaard