Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del
Offentligt
2819252_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
Inger Støjberg
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 11. januar 2024 (KIU alm. del
spørgsmål 16)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil
ministeren redegøre for muligheden for at fratage imamerne deres vielses-
myndighed? Der henvises til ”Hun blev viet som muslimsk barnebrud i Dan-
mark
– nu har hun et bud på en løsning” fra Berlingske Tidendende, 21. decem-
ber 2023”.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 368816
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 2. februar 2024
Svar:
En forkynder i et anerkendt trossamfund kan ansøge kirkeministeren om at få
adgang til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Det fremgår af § 15, stk.
1, i lov om trossamfund uden for folkekirken, sammenholdt med § 17, stk. 2, i
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
Kirkeministeren kan tilbagekalde en vielsesbemyndigelse, hvis vielsesforrette-
ren ikke opfylder betingelserne for bemyndigelsen, eller hvis vielsesforretteren
ikke i udøvelsen af sin funktion overholder dansk lovgivning, jf. trossamfunds-
lovens § 19, stk. 2 og 3.
Hvis By-, Land- og Kirkeministeriet får kendskab til oplysninger, der kan have
betydning for grundlaget for vielsesbemyndigelsen, kan ministeriet iværksætte
en tilsynssag mod den pågældende vielsesforretter. Ministeriet undersøger i gi-
vet fald, om betingelserne for tildelingen af vielsesbemyndigelse fortsat er op-
fyldte.
Hvis By-, Land- og Kirkeministeriet får kendskab til, at en vielsesforretter er
dømt for en overtrædelse af straffeloven, vil ministeriet vurdere, om vielsesbe-
myndigelsen skal tilbagekaldes i medfør af trossamfundslovens § 19, stk. 2 og
3.
Artiklen
”Hun blev viet som muslimsk barnebrud i Danmark –
nu har hun et
bud på en løsning” i Berlingske den 21. december 2023
omtaler religiøse viel-
ser af mindreårige uden borgerlig gyldighed. Religiøse vielser uden borgerlig
gyldighed reguleres ikke af lovgivning inden for By-, Land- og Kirkeministeriets
ressort.
Hvis en vielsesforretter, der har vielsesbemyndigelse, dømmes for efter straffe-
lovens § 260 a at have forestået en religiøse vielse uden borgerlig gyldighed el-
ler indgåelsen af et andet ægteskabslignende forhold med en person under 18
KIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 16: MFU spm. om ministeren vil redegøre for muligheden for at fratage imamerne deres vielsesmyndighed
2819252_0002.png
år, vil denne dom dog efter en konkret vurdering kunne betyde, at vielsesbe-
myndigelsen tilbagekaldes.
Akt nr.: 368816
Side 2
Morten Dahlin
/ Jens-Christian Hedegaard Holm