KIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om danske præsters pastorale forpligtelser omfatter pligten til at forkynde evangeliet overfor ikke-kristne bosiddende i Danmark

Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del
Offentligt

Kirkeudvalget 2016-17

KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19

Kirkeudvalget 2023-24

KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 14

Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 2. juni 2017 (KIU alm. del – spørgsmål 19) bedt

om min besvarelse af spørgsmål:

”Ministeren bedes oplyse, hvad folkekirken bruger af midler på

missionsarbejde i Danmark, og hvordan denne mission foregår.”

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

Telefax 3392 3913

e-post [email protected]

Dokument nr.: 85178/17

Svar:

Som oplyst i mit foreløbige svar af 22. juni 2017 til Kirkeudvalget har jeg den

19. juni 2017 anmodet biskoppen over Københavns Stift om et bidrag til brug

for besvarelsen af Kirkeudvalgets spørgsmål. Ministeriet bad samtidig om, at

svarbidraget vedr. spm. 19-21 blev koordineret med de øvrige biskopper.

Biskoppen over Københavns Stift har den 10. juli 2017 fremsendt følgende

bidrag til brug for besvarelsen og spm. 19 og oplyser i den forbindelse, at

svaret er koordineret med de øvrige biskopper, Det mellemkirkelige Råd og

Tværkulturelt Center:

”Samtlige biskopper peger indledende på, at missionsarbejde indgår som en

del af alle sognepræsters arbejdsopgaver.

Arbejdet med mission for den enkelte sognepræst består primært i at være

sognepræst i sit pastorat, forkynde evangeliet, være synlig, nærværende og

tilgængelig også for det menneske, der ikke er medlem af folkekirken. Der er

ikke foretaget særskilte opgørelser i stifterne, der kan belyse omfanget af

dette arbejde, hvorfor det ikke er muligt at dimensionere denne indsats

(dog arbejdes der ved lokal prioritering i flere stifter i øjeblikket strategisk

med dåbskampagner, rettet imod nybagte forældre, hvor mindst den ene

forældre er medlem af folkekirken).

I indledningen til Betænkning 1477 er følgende udtrykt: ’Folkekirkens

mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser… Alle

målsætninger må dybest set tjene denne opgave’.

Mission har sin rod i det, at

det kristne evangelium fra sin første begyndelse har levet og udfoldet sig

ved at blive delt. Delt med andre kristne og med mennesker, som endnu ikke

havde hørt om Jesus. Dåbsbefalingen er således samtidig en

missionsbefaling.

Også andre steder i Ny Testamente end dåbsbefalingen peges der på

mission. Hele Ny Testamente er et missionsskrift, hvor de første kristne

møder verden med ord og gerning, og det er kirkehistorisk set mere

traditionen end teologien som sådan, der sætter dåbsbefalingen helt så

centralt, når det kommer til at forstå incitamentet for kristen mission. F.eks.

er Lukas 10, 25-37 om den barmhjertige samaritaner også et centralt

moment i Ny Testamente, som har inspireret til mission i form af diakoni.

Dette dokumentnr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 11. juli 2017

KIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om danske præsters pastorale forpligtelser omfatter pligten til at forkynde evangeliet overfor ikke-kristne bosiddende i Danmark

Ydermere er der her ikke tale om en befaling men om tiltale til det enkelte

menneskes samvittighed og om kærlighed til næsten. Etik og diakoni er i

denne passage i højsædet frem for dogmatikken (læreaspektet) i Matt. 28,

selvom der umiskendeligt er tale om kristen mission. Dåbsbefalingen er

altså derfor ikke missionsbefalingen, men blot et blandt mange udtryk i Ny

Testamente, som peger på mission.

Såfremt der med Kirkeudvalgets spørgsmål peges på den mere specifikke

forståelse af mission som den særlige opgave, det er for kirken til enhver tid

at gå over grænser for at forkynde evangeliet for alle, der ikke er

medlemmer eller ikke forstår sig som en del af kirken, kan det oplyses, at

der nationalt er sket betydelige omprioriteringer i mange

sognemenigheders arbejde med henblik på at komme de mange i møde, der

er kommet på afstand af kirken som følge af sekularisering og med heraf

følgende traditionstab. Mini-konfirmander, babysalmesang, natkirker,

Kirken på Landet, diverse dåbsinitiativer og meget andet sigter på at favne

medborgere i folkekirkens periferi, hvad enten de er medlemmer eller ej.

Det er en vigtig understrøm, som bevirker, at folkekirken i modsætning til

de fleste kirker i vores nabolande har betydeligt flere deltagende end for 20

år siden. Mennesker deltager ikke nødvendigvis i højmessen, men deltager i

de mange andre former for samlinger, hvor evangeliet med stor idérigdom

forkyndes.

Fra organisationen Tværkulturelt Center (København) oplyses endvidere, at

såfremt der med spørgsmålet især forstås mission over for både flygtninge,

asylansøgere og indvandrere, hvor formålet er at gøre det kristne

evangelium kendt i ord og / handling, kan der peges på yderligere tiltag over

for gruppen ’udøbte migranter’, hvor tiltag omfatter mission, diakoni og

gudstjenestelige tiltag, som benyttes af både kristne og udøbte.

Den mest synlige missionsindsats over for udøbte migranter er en

omfattende kristendoms- og dåbsundervisning, der gives ud over landet til

primært asylansøgere fra Iran og Afghanistan, og efterfølgende tiltag for at

inkludere de ny-døbte i et kristent menighedsliv.

Kristendomsundervisningen gives til asylansøgere og flygtninge, der har

udtrykt ønske om at lære mere om den kristne tro. Undervisningen tolkes

typisk til farsi/persisk og er som regel af 6 måneders varighed. Antal

deltagere på de enkelte hold varierer fra ganske få til 30 personer.

Endvidere er der i en række stifter udpeget en eller flere præster med

ansvar for den kirkelige betjening af beboere på asylcentre og med funktion

som ressourcepræster for præster og menigheder i sogne med et asylcenter.

Derudover er der i flere stifter ansat stiftskonsulenter, sognemedhjælpere

el. lign. med ressourcefunktioner for præster og menigheder med kontakt til

migranter eller med opgaver direkte blandt migranter.

Hertil kommer lokalt oprettede samarbejdsstrukturer, fx Fælleskirkeligt

Integrations Netværk i Haderslev, Kirkernes Integrations Samarbejde i

Holstebro og Aalborg, hvor sognemenigheder, frikirker og kirkelige

foreninger i en kommune har oprettet en fælles platform for det kirkelige

arbejde blandt migranter. Arbejdet omfatter bl.a. kristendomsundervisning,

Dokument nr.: 85178/17

Side 2

KIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om danske præsters pastorale forpligtelser omfatter pligten til at forkynde evangeliet overfor ikke-kristne bosiddende i Danmark

kvindeklub, middage på tværs, venskabskontakter og hjælp til at finde

praktikpladser.

I mindst 15 kirker ud over landet holder sognepræster en eller flere årlige

gudstjenester på engelsk med deltagelse af såvel døbte som udøbte

migranter. Og i mindst 10 sognekirker ud over landet tilbydes oversættelse

af søndagsgudstjenesten til andre sprog som engelsk og / eller farsi.

Tværkulturelt Center er i færd med at kortlægge kirkelige mødesteder ud

over landet samt andre kirkelige tilbud til migranter. Blandt tilbuddene er

sprogaktiviteter (danskundervisning, lektiecafé, samtaletræning) multicafé,

bibelcafé, mande- og kvindeklubber, verdensmiddage, mentorordninger,

udflugter, cykelværksted og rådgivning. Blandt veletablerede mødesteder

for migranter og danskere er Mødestedet Vesterbro (samarbejde mellem

Danmission og Vesterbro sogn), Mødested Amager (samarbejde mellem

lokale sogne og to præster er tilknyttet), Folkekirkens Tværkulturelle

Samarbejde i Odense (samarbejde mellem Danmission og lokale sogne) og

senest Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe stift, der alle har flere

ansatte medarbejdere.

Også tværkulturelle sommerlejre, venskabskontakter og fælles websider er

en del af arbejdet blandt migranter. Endelig kan det oplyses, at Det

Mellemkirkelige Råd i 2015 modtog en bevilling fra Kirkeministeriets

omprioriteringspulje til oprettelse af Folkekirkens Asylsamarbejde, hvor et

prioriteringsområde er kvalificeret faglig og anden støtte til den kirkelige

betjening af asylansøgere – heriblandt de mange, der de seneste år har

udtrykt ønske om kristendomsundervisning og dåb.

I forbindelse med arbejdet blandt asylansøgere oplyser biskoppen over

Haderslev stift, at der dér er ansat en asylkoordinator og to asylpræster,

som blandet andet arbejder med støtte til dåbsoplæring for konvertitter

blandt migranter og flygtninge i stiftet samt med menighedsråds og

sognemenigheders modtagelse af nytilkomne. Asylkoordinatoren er

projektansat i en kvote 50% i en to-årig periode og finansieret af det

bindende stiftsbidrag. Asylpræsterne er almindelige sognepræster, der efter

aftale med biskoppen midlertidigt tillige har det som en del af deres

ansættelse at understøtte arbejdet med dåbsoplæring af migranter.

Asylkoordinatoren understøtter asylpræsterne i deres arbejde og driver

stiftets forskellige samarbejdsprojekter med kommuner og organisationer i

forhold til migranter og flygtninge.

I Vejle og Kolding findes der endvidere to internationale menigheder, hvor

gudstjenesten foregår på fremmedsprog ved de i sognet ansatte

folkekirkepræster og andre. Stiftsrådet har i det forløbne år finansieret

oversættelse af et dåbsmateriale for voksne til arabisk og farsi.”

Jeg kan henholde mig til dette svarbidrag, idet jeg supplerende skal oplyse, at

Kirkeministeriet ikke ligger inde med en opgørelse over, hvad der anvendes af

midler på missionsarbejde i Danmark.

Dokument nr.: 85178/17

Side 3

KIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om danske præsters pastorale forpligtelser omfatter pligten til at forkynde evangeliet overfor ikke-kristne bosiddende i Danmark

Dokument nr.: 85178/17

Side 4

Mette Bock

/ Christina Hyldgaard Jacobsen