KIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om danske præsters pastorale forpligtelser omfatter pligten til at forkynde evangeliet overfor ikke-kristne bosiddende i Danmark

Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Kirkeudvalg

[email protected]

Kirkeudvalget har ved brev af 27. november 2023 (KIU alm. del

–

spørgsmål

14) bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Vil

ministeren bekræfte over for spørgeren, at danske præsters pastorale for-

pligtelser omfatter pligten til at forkynde evangeliet for alle der bor i Danmark,

herunder særlig ikke-kristne såsom muslimer, hvor der som bekendt er et stort

potentiale?”

Svar:

Helt overordnet kan jeg indledningsvist oplyse, at præstens pastorale forplig-

telser er at forkynde evangeliet og forvalte sakramenterne, det vil sige holde

dåb og nadver.

Af § 37 i lov om menighedsråd (LBK nr. 1299 af 8. november 2023) følger det,

at præsten i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse, herunder sin forkyndelse,

sin sjælesorg og sin undervisning, er uafhængig af menighedsrådet. Præsten

har ansvaret for gudstjenesten og de kirkelige handlingers gennemførelse, som

også varetages uafhængigt af menighedsrådet. Heri ligger, at præsten bl.a. har

ansvaret for, at gudstjenesten eller den kirkelige handling afvikles på en or-

dentlig og sømmelig måde.

Det følger samtidig af § 1, stk. 1, i lov om menighedsråd, at sognets kirkelige og

administrative anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er

særligt hjemlet i lovgivningen. Af menighedsrådslovens § 1, stk. 2, fremgår det,

at det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyn-

delse. Bestemmelserne i menighedsrådslovens § 1, stk. 1 og 2, og § 37 fik den

nugældende formulering ved ændring af lov om menighedsråd i 2007 (Forslag

til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov

om folkekirkens økonomi, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5302).

Med ændringen blev det præciseret, at det samlede menighedsråd

–

valgte så-

vel som gejstlige

–

efter § 1 i loven har ansvaret for både det administrative og

det kirkelige liv i sognet samt ansvaret for sammen at skabe gode rammer for

det kirkelige liv.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1. (Folketingstidende

2006-07, tillæg A, side 5302) fremgår det, at såvel lovens § 1 som § 37 præcise-

res, så det tydeliggøres, at:

”menighedsrådet

og præsten er gensidigt forpligtet til at samvirke om mål-

sætningerne for det kirkelige liv i sognet, at menighedsrådets overordnet

ansvar er at sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse, og at dette ansvar

både vedrører rammer (administrative anliggender) og indhold (kirkelige

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

e-post

[email protected]

Akt nr.: 351953

Dette akt nr. bedes oplyst ved

henvendelse til By-, Land- og Kirkeministe-

riet

Dato: 15. december 2023

KIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om danske præsters pastorale forpligtelser omfatter pligten til at forkynde evangeliet overfor ikke-kristne bosiddende i Danmark

anliggender) samtidig med at det fastholdes, at præsten i udøvelsen af sin

pastorale forpligtelse er uafhængig af menighedsrådet.”

Præsten har således dels en forpligtelse over for menighedens medlemmer til

at yde kirkelige betjening (fx dåb, konfirmation, vielse, begravelse og sjæle-

sorg), dels en forpligtelse til sammen med menighedsrådet at skabe gode ram-

mer for det kirkelige liv i sognet som helhed, herunder den evangeliske forkyn-

delse.

Folkekirkens gudstjenester er offentlige. Det betyder, at alle har ret til at del-

tage i gudstjenester i folkekirken uanset, om de er medlemmer af folkekirken

eller ej, og uanset om de bor i sognet eller ej.

Jeg kan også oplyse, at den tidligere kirkeminister Mette Bock (LA) den 11. juli

2017 har svaret på et lignende udvalgsspørgsmål (KIU alm. del endeligt svar på

spørgsmål 23, Kirkeudvalget 2016-2017), som omhandler, hvorvidt det er fol-

kekirkens opgave at drive mission blandt ikke-kristne i Danmark. Til brug for

besvarelsen anmodede den daværende kirkeminister om et bidrag fra Køben-

havns biskop, som den 10. juli 2017 udtalte:

”Det er, som det gøres klart i indledningen til [svarbidraget på Kirkeudval-

gets alm. del

– spm. 19], samtlige biskoppers overbevisning, at ”missionsar-

bejde indgår som en del af alle sognepræsters arbejdsopgaver”, samt at ar-

bejdet med mission for den enkelte sognepræst primært består i ”at være

sognepræst i sit pastorat, forkynde evangeliet, være synlig, nærværende og

tilgængelig også for det menneske, der ikke er medlem af folkekirken”.

Det følger heraf, at enhver sognepræst i folkekirken har en missionsopgave

overfor såvel døbte som udøbte, migranter som ikke-migranter. Som luther-

ske er folkekirkens præster endvidere givet den gave at vide, at ethvert

menneske står direkte over for Gud uden menneskers mellemkomst. Dette

syn på forholdet mellem mennesker og Gud skal naturligvis afspejles i en-

hver missionssituation

–

det være sig overfor døbte, udøbte, migranter eller

ikke-migranter. Folkekirken som evangelisk- luthersk kirke er således ikke

en frelses-institution

men et fællesskab af troende.”

Jeg har vedlagt svar af 11. juli 2017 på KIU alm. del spm. 19 og på KIU alm. del

spm. 23.

Jeg kan henholde mig til disse svar, som tydeligt understreger, at missionsar-

bejdet indgår som en del af alle sognepræsters arbejdsopgaver, og at arbejdet

med mission for den enkelte præst primært består i at være sognepræst i sit

pastorat, forkynde evangeliet, være synlig, nærværende og tilgængelig for både

medlemmer og ikke-medlemmer.

Hvordan opgaven konkret tilrettelægges, er forskellig fra sognepræst til sogne-

præst. Men jeg bliver både som ansvarlig kirkeminister og rent personligt glad,

når jeg ser, hvilken idérigdom der eksisterer i arbejdet med det kirkelige liv i

de enkelte sogne. Her tænker jeg på tiltag som fx spaghettigudstjenester, baby-

salmesang, yoga-gudstjenester, filmaftener, foredrag og drop in-dåb. Det tror

jeg er med til at skabe interesse for de nuværende medlemmer, men også ikke-

medlemmer. Særligt drop in-dåben har samtidig direkte indflydelse på optagel-

sen af nye medlemmer i folkekirken.

Akt nr.:

Side 2

KIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om danske præsters pastorale forpligtelser omfatter pligten til at forkynde evangeliet overfor ikke-kristne bosiddende i Danmark

Som kirkeminister er jeg naturligvis interesseret i, at den danske folkekirke har

så gode vilkår som overhovedet muligt, og at både medlemmer og ikke-med-

lemmer oplever folkekirken som en institution, der er fast forankret i det dan-

ske (kultur)fællesskab.

Det er heldigvis også det, jeg oplever.

Akt nr.:

Side 3

Morten Dahlin

/ Katrine Gunnersø Søndergaard