Kirkeudvalget 2023-24
KIU Alm.del
Offentligt
2800815_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
MF Theresa Berg Andersen
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 21. november 2023 (KIU alm. del
spørgsmål nr.
10) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Spørgsmål
10
Har ministeren konkrete initiativer på vej, der kan modvirke præstemanglen i
Aalborg Stift, Ribe Stift, Viborg Stift, Haderslev Stift, Fyens Stift og Lolland-Fals-
ters Stift?”
Svar:
Jeg er opmærksom på rekrutteringsudfordringerne i forhold til præsteembe-
det. Det er desværre en udfordring, som folkekirken deler med andre brancher,
og som er særligt udbredt i landdistrikterne.
Det er også en udfordring, som jeg ikke kun ser én løsning på. Derfor glæder
det mig også, at der fra mange sider i folkekirken sættes ind med forskellige
initiativer til at modvirke præstemanglen.
Indledningsvist kan jeg oplyse, at der med virkning fra 1. januar 2021 er indført
en supplerende adgangsvej til præstestillinger i folkekirken
den såkaldte § 1
a adgangsvej. Den giver mulighed for, at personer med anden kandidatgrad end
teologi kan søge præstestillinger, når de har gennemgået et supplerende teolo-
gisk efteruddannelsesforløb. Efteruddannelsesforløbet er som udgangspunkt
på i alt tre år, og effekten af færdige § 1 a kandidater forventes at slå igennem i
løbet af de kommende år.
Derudover er der fokus på at øge interessen og kendskabet til teologistudiet,
blandt andet ved at skabe øget synlighed på gymnasierne, ligesom der har væ-
ret afholdt ”Teologisk Topmøde”,
senest i Aarhus den 27. september 2023, hvor
de teologistuderende og folkekirken mødes for at drøfte, hvad der er vigtigt for,
at de teologistuderende vælger at blive præster i folkekirken.
Det teologiske topmøde er en del af projektet ”Læs
teologi og bliv præst
re-
kruttering og fastholdelse af præster i folkekirken”.
Mødet i Aarhus havde bl.a.
deltagelse af teologistuderende fra både Aarhus og Københavns Universitet, og
repræsentanter fra bl.a. biskopper, provster, Landsforeningen af Menigheds-
råd, Præsteforeningen samt Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Endvidere er der generelt fokus på at gøre præsteembedet attraktivt, blandt
andet med at give præster en god start på karrieren med introduktionsforløbet
”Ny
præst”.
Det er et introduktionsforløb til nyansatte præster, der strækker
sig over de første 18-24 måneder af ansættelsen. Hertil kommer forskellige ini-
tiativer, der skal styrke det kollegiale fællesskab fx i form af præsteteams, der
styrker samarbejdet og modvirker ensomhed.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 355530
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 18. december 2023
KIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om ministeren har konkrete initiativer på vej, der kan modvirke præstemanglen i Aalborg Stift, Ribe Stift, Viborg Stift, Haderslev Stift, Fyens Stift og Lolland-Falster Stift
2800815_0002.png
I flere af stifterne kan jeg oplyse, at der igangsat yderligere initiativer. Blandt
andet inviteres menighedsråd og provster til at deltage i
Pastoralseminariets
match dage,
hvor menighedsråd og provster får mulighed for at præsentere de-
res lokale kirke, sogn og provsti for de studerende. Derudover er der initiativer,
hvor stifter og menighedsråd inviterer teologistuderende til i en periode at
følge en præst i det lokale sogn, hvorved de studerende får et førstehåndsind-
tryk af arbejdet som præst, også uden for storbyerne. Det har fx konkret resul-
teret i en ordinering af en præst i denne måned.
I et af stifterne har Stiftsrådet afsat midler til i et tre årigt projektet at sætte fo-
kus på rekruttering og fastholdelse af præster med en række forskellige ind-
satsområder
”Rekruttering
og fastholdelse af præster i Ribe Stift”.
Jeg kan endvidere oplyse, at jeg for ganske nylig har holdt møde med alle bi-
skopperne, hvor rekrutteringsudfordringerne i forhold til præstestillinger i
nogle dele af landet også blev drøftet.
Samlet er der således mange initiativer, som til sammen bidrager til at imødegå
præstemanglen.
Akt nr.:
Side 2
Morten Dahlin
/ Henrik Vagner