Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. december 2023
J nr.
2023 - 5836
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 29. november stillet mig følgen-
de spørgsmål 95 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lise Bech (DD).
Spørgsmål 95
Flere af sagerne om elhandelsselskabers ulovlige tilbageholdelse af forbrugernes
tilgodehavender blev indledt tilbage i 2022. Den lange sagsbehandlingstid sår tvivl
om, hvorvidt Forsyningstilsynet har de fornødne værktøjer, ressourcer og hjemler i
lovgivningen til at sikre et trygt elmarked for forbrugerne. Vil ministeren redegøre
for Forsyningstilsynets muligheder for henholdsvis at give påbud og udstede bøder
til elhandelsselskaber, der bryder loven? Og mener ministeren, at Forsyningstilsy-
net har de nødvendige værktøjer og ressourcer til reelt at beskytte forbrugerne på
elmarkedet?
Svar
Det er Forsyningstilsynet, der fører tilsyn med elhandelsselskabers manglende
overholdelse af elkunders ret til en slutafregning. Forsyningstilsynet vurderer, hvor-
vidt der er baggrund for at rejse tilsynssager mod konkrete elhandelsselskaber.
Forsyningstilsynet har mulighed for at udstede et påbud ved overtrædelse af reg-
lerne og, såfremt det ikke efterleves, anmelde forholdet til politiet, som har kompe-
tence til at udstede bøder, indtil forholdet er bragt i orden.
Forsyningstilsynet har oplyst mig om, at der følges op på afgørelserne om påbud,
ved at selskaberne skal dokumentere klare procedurer, der kan sikre, at de rele-
vante bestemmelser i elleveringsbekendtgørelsen og elforsyningsloven overholdes,
både fremover og bagudrettet. Herudover vil Forsyningstilsynet kommunikere resul-
taterne af tilsynet på Forsyningstilsynets hjemmeside. Dette skal bidrage til at sikre,
at forbrugerne er opmærksomme på deres rettigheder, hvis de har et tilgodehaven-
de.
Jeg er i dialog med Forsyningstilsynet mhp. at sikre, at Forsyningstilsynet har de
nødvendige værktøjer og ressourcer. Forsyningstilsynet har tilkendegivet, at de
planlægger at øge ressourcerne til at håndtere tilsynsopgaver.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1
Lars Aagaard