Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. december 2023
J nr.
2023 - 5836
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 24. november stillet mig føl-
gende spørgsmål 90 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål 90
Hvad vil de samlede besparelser være for henholdsvis forbrugere og
erhvervskunder ved at gå fra et acontobaseret system til et forbrugsafregnet
system i Danmark, som man eksempelvis har gjort i Sverige?
Svar
Der findes ikke en samlet opgørelse af de økonomiske konsekvenser ved at af-
skaffe muligheden for acontobetaling i Danmark.
Elkunder får i udgangspunktet ikke en besparelse på deres elregning ved at gå fra
acontobetaling, som er en fremadrettet betaling, til en elaftale med bagudrettet be-
taling. Er en kunde nødsaget til at tage lån for at betale sin regning aconto, må be-
sparelsen afhænge af den enkelte kundes kreditforhold.
Acontobetaling sikrer forudsigelighed for elkunden og sikrer elhandelsvirksomhe-
derne en anden likviditet og sikkerhed for betaling end ved en elaftale med bagud-
rettet betaling, hvilket i udgangspunktet
kan
føre til lavere priser for forbrugerne.
Betalingsmetode, dvs. acontobetaling og bagudrettet betaling, er et muligt konkur-
renceparameter mellem elhandelsvirksomhederne og det er således allerede i dag
muligt for en elkunde at fravælge elprodukter med acontobetalinger.
Det danske detailmarked for el består både af elhandelsvirksomheder, som tilbyder
1) udelukkende acontobetaling, 2) udelukkende bagudrettet betaling eller 3) begge
betalingsmetoder. Elkunden har dermed mulighed for at fravælge acontobetalings-
metode, hvis de oplever, at denne giver anledning til større omkostninger end ved
en bagudrettet betalingsmetode.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Lars Aagaard
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1