Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2787638_0001.png
Tale til samråd om Klimarådets kommentering af
Klimaprogram 2023
(det talte ord)
[Intro]
Tak for ordet.
I september udgav jeg og regeringen årets klimaprogram.
Vi gav en status på, hvor langt Danmark er nået med at
opfylde vores klimamål, og vi præsenterede
arbejdsprogrammet for de enkelte sektorer.
Nu har vi så også fået Klimarådets kortfattede
kommentarer til
Klimaprogrammet 2023,
og det er selvsagt
et vigtigt input.
[Klimarådets og regeringens tilgang – på lange stræk
ens]
Grundlæggende er ønsket jo det samme både hos
Klimarådet og regeringen. Vi skal nå vores klimamål. Og vi
skal sikre en bæredygtig omstilling af vores samfund med
respekt for klimalovens balancerende hensyn.
[Gennemgang af Klimarådets overordnede
kommentarer]
Jeg vil nu gennemgå de syv overordnede kommentarer i
Klimarådets vurdering af klimaprogrammet og kommentere
de enkelte punkter.
[Ad 1: Betydelig risiko for at 2025-målet ikke nås]
Klimarådets første kommentar omhandler risikoen for, at
2025-målet ikke nås.
Klimarådet mener, at de forventede reduktioner frem mod
2025 er forbundet med betydelig risiko, og at
Center
CVS
Team
KTP
Dato
24. november 2023
J nr.
2023 - 5367
/ BODBA
Side 1/7
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 23/11-23 om Klimarådets 'Kommentering af Klimaprogram 2023'
2787638_0002.png
reduktionsmankoen er undervurderet i Klimafremskrivning
2023.
Jeg er enig i, at der risici og usikkerheder i
Klimafremskrivningen, men jeg er ikke enig i, at
usikkerhederne er systematisk over- eller undervurderede.
Klimafremskrivningen er som udgangspunkt udarbejdet på
baggrund af middelskøn og for nogle områder vil det vise
sig, at udledningerne er højere og for andre, at
udledningerne er lavere end skønnet. Det ved vi først, når
der kommer nye tal i de næste fremskrivninger og
opgørelser.
Og samtidig vil jeg gerne understrege, at vi benytter den
samme praksis for at udregne mankoen, som vi har brugt
siden målene blev fastsat.
Da aftalen om klimaloven blev lavet i 2019, var
udgangspunktet for forhandlingerne et punktmål bl.a. som
følge af Klimarådets anbefalinger. Det hører jeg også er
blevet bekræftet af udvalgsmedlemmer uden for
regeringen.
Samtidig var der enighed om, at man bagudrettet lavede en
gennemsnitsberegning for at sikre sig mod udsving fx i
vejret.
Da aftalen om 2025-målet blev indgået, blev mankoen
opgjort til 2,1-5,2 i spændet ud fra et mål i 2025, hvilket
dermed lå til grund for den politiske aftale og det
efterfølgende lovforslag.
Siden da er der indgået aftaler, som giver reduktioner i
2025 alene på 3,7 mio. ton, altså godt op i det oprindelige
spænd. Og nu har regeringen så fremlagt yderligere politik.
Samtidig vil jeg minde om, at det, vi taler om her – uanset
hvordan man gør tallene op – er de sidste få procent.
Side 2/7
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 23/11-23 om Klimarådets 'Kommentering af Klimaprogram 2023'
2787638_0003.png
Danmark skønnes i
Klimastatus- og fremskrivning 2023
at
have nået 98,7 pct. af vejen til 2025-målet i forhold til
udledningerne i 1990.
Vi er således godt på vej til at nå målene. Og vi er i gang
med at forhandle yderligere tiltag for at indfri 2025-målet.
[Ad 2: Dieselafgift frem for CO
2
-fortrægningskrav]
Klimarådets anden kommentar opfordrer regeringen til at
benytte en højere dieselafgift til at indfri 2025-målet frem for
at øge fortrængningskravet.
Ift. den første del, så har regeringen lyttet til partiernes
ønsker. Derfor kom vi med et udspil, dagen før Klimarådet
udgav deres bemærkninger, hvor vi foreslog en varig
forhøjelse af dieselafgiften med 50 øre pr. liter. Og jeg har
selvfølgelig forståelse for, at Klimarådet ikke kunne nå at
indarbejde det i deres kommentarer givet, at
tidssammenfaldet var som det nu var.
Ift. brugen af anden generations biobrændstoffer, vil jeg
gerne understrege, at regeringens forslag afspejler den
regulering, som flere partier ønskede med
vejtransportaftalen.
Regeringens forslag om forhøjelse af CO2-
fortræningskravet i 2025 begrænser brændstoffer med høje
ILUC-effekter og fremmer brændstoffer, der er langt bedre
for klimaet. Her læner regeringen sig fagligt op af VE-
direktivet og bruger de i VE-direktivet fastsatte beregninger
af effekterne.
[Ad 3: Landbruget er nøglen til at nå 70-procentsmålet]
Klimarådets tredje kommentar peger på landbruget som
nøglen til at nå 70 pct.-målet og fremhæver, at der fortsat
mangler et udspil til, hvordan regeringen konkret vil indrette
reguleringen af landbrugets udledninger.
Side 3/7
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 23/11-23 om Klimarådets 'Kommentering af Klimaprogram 2023'
2787638_0004.png
Omstillingen af landbruget er helt centralt for at nå vores
klimamål. Men det er en kompliceret opgave at lave en
afgift.
Det kan ikke være nogen overraskelse for nogen i udvalget
her, at regeringen afventer Ekspertgruppen for en Grøn
Skattereform, der snart fremlægger deres konklusioner.
Regeringen nedsætter herefter en grøn trepart, der bl.a.
skal forholde sig til anbefalingerne fra ekspertgruppen og
på bagkant af treparten skal regeringen så fremlægge sit
forslag til en klimaafgift på landbruget.
[Ad 4: Nødvendigt at handle på EU-forpligtelser hurtigt]
Klimarådets fjerde kommentar peger på, at Danmark ikke
umiddelbart forventes at kunne leve op til forpligtigelserne i
forordningen om byrdefordeling og i forordningen om
arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og
skovbrug.
Det er jeg helt enig i, og det fremgår også klart af
Klimaprogrammet. Men det er jo heller ikke nogen
overraskelse, at vi ikke lever op til målene, da de lige er
blevet fastsat. Det er udtryk for en høj ambition, at
regeringen har arbejdet for EU-regulering, som Danmark
ikke automatisk vil leve op til med eksisterende tiltag.
Regeringen vil selvfølgelig sikre, at Danmark lever op til
sine forpligtelser i EU frem mod 2030. Andet er ikke en reel
mulighed. Heller ikke juridisk givet, at der er tale om en
bindende EU-regulering.
Vi skal derfor leve op til vores forpligtelser bl.a. ved at indfri
landbrugsaftalen og følge op på ekspertgruppen for en
Grøn Skattereforms anden delrapport.
[Ad 5: CCS-aftale er positiv, men med uprøvet
teknologi er tidsplanen stram]
Side 4/7
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 23/11-23 om Klimarådets 'Kommentering af Klimaprogram 2023'
2787638_0005.png
Klimarådets femte kommentar omhandler CCS. Klimarådet
mener, at det store fokus på CCS er risikofyldt, da
teknologien i Danmark endnu er uprøvet.
Her er jeg ikke helt enig i Klimarådets vurdering. CCS er i
min optik ikke så uprøvet i dansk sammenhæng. I foråret
blev den første CO2 lagret i undergrunden i Nordsøen. Og
kort derefter vandt Ørsted CCUS-udbuddets første del. Og
de er i gang med at etablere fangstanlægget.
Jeg har som tidligere et spørgsmål til dem, der mener, at
regeringen og aftalepartierne fokuserer for meget på CCS i
sin klimaindsats.
Hvordan forestiller man sig, at vi i stedet kan opnå de 3,2
mio. tons CO2-reduktion, som CCS skal levere? Og
samtidig leve op til klimalovens guidende principper?
Hvis vi i stedet rent illustrativt skal finde de 3,2 mio. ton
CO2
e
ekstra i vejtransporten, kan det fx kræve, at vi
skrotter ca. 1,2 mio. fungerende fossile personbiler i 2030.
Det svarer til mere end halvdelen af den forventede fossile
bilpark i 2030.
Jeg tror, de fleste kan forstå, at det har ret store
implikationer, der kan konflikte med klimalovens øvrige
guidende principper.
Derfor synes jeg ikke umiddelbart CCS lyder så dumt.
CCS er helt central for grøn omstilling. Det blev også
anerkendt med en bred aftale om styrkede rammevilkår for
CCS i Danmark, hvor det fremgår – og jeg citerer: ”Fangst
og lagring af CO2 (CCS) er et afgørende værktøj til at
opfylde klimamål: både globalt med Parisaftalen, tættere på
med EU’s målsætninger og helt nært med Danmarks 70-
procents reduktionsmål i 2030.”
Side 5/7
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 23/11-23 om Klimarådets 'Kommentering af Klimaprogram 2023'
2787638_0006.png
Den sætning lader vi lige stå. CCS er et afgørende værktøj
til at opfylde Danmarks klimamål og globale
klimaforpligtelser. Det er vi blevet enige om at skrive i en
politisk aftale så sent som i september. Både SF, LA, DF,
Konservative, Alternative, Radikale og Enhedslisten har
skrevet under.
Jeg anerkender, at der er risici forbundet med CCS, og
dem skal vi have reduceret. Derfor indeholder
Klimaprogrammet 2023
en specifik køreplan for CCS.
[Ad 6: Regeringen styrker fokus på implementering af
vedtagne tiltag]
Klimarådets sjette kommentar foreslår, at regeringen
styrker fokus på implementering yderligere.
Den grønne omstilling er forbundet med usikkerheder – det
kommer vi ikke udenom.
Derfor glæder det mig, at Klimarådet roser regeringen for at
præsenterer et implementeringsoverblik i
Klimaprogrammet
2023.
I sektorkapitlerne er det beskrevet, hvordan
Regeringen vil håndtere de væsentligste risici for
klimamålene.
Regeringen vil sikre løbende opfølgning og fx genbesøge
de sektorplaner, der bl.a. kan bidrage med reduktioner i
skov- og landbrugssektoren og transportsektoren.
[Ad 7: Det globale område får meget lidt
opmærksomhed i klimaprogrammet]
Klimarådets syvende kommentar går på, at det globale
område fylder for lidt i dette års klimaprogram.
Det er positivt, at Klimarådet sætter fokus på vores globale
indsats. Både det europæiske og globale perspektiv er helt
centralt i regeringens klimapolitik.
Side 6/7
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra det åbne samråd den 23/11-23 om Klimarådets 'Kommentering af Klimaprogram 2023'
2787638_0007.png
Det er også derfor, at vi i
Klimaprogram 2023
har fremlagt
en global strategi, der beskriver Danmarks
klimaindsats i verden.
Vi skal bruge vores nationale politik til at vise verden, at
man kan lave grøn omstilling og bevare et land i balance.
Og Danmark skal fortsat arbejde for at hæve ambitionerne
internationalt bl.a. gennem myndighedssamarbejde, i de
globale klimaforhandlinger og i EU, hvor regeringen bl.a. vil
arbejde for et ambitiøst EU 2040-klimamål i
overensstemmelse med Parisaftalen.
Regeringen ønsker derudover at hæve ambitionerne for
Danmarks klimaaftryk i verden ved at opstille et mål for den
globale klimaeffekt af dansk eksport og undersøge
konsekvenserne ved at opsætte et mål for klimaaftrykket
fra dansk forbrug.
[Outro]
Jeg er sikker på, at Klimarådet også vil kunne pege på
nogle risici, når de udgiver deres statusrapport i februar.
For den risikofri vej den findes ikke. Vilkårene i verden
omkring os forandrer sig hele tiden – blandt andet med
usikkerhed om priser og udbuddet af arbejdskraft til den
grønne omstilling.
Siden klimalovens vedtagelse er vi kommet langt. Danmark
skønnes nu at have nået næsten trefjerdele af vejen til 70
pct.-målsætningen.
I
Klimaprogram 2023
har regeringen – som Klimaloven
foreskriver – desuden skitseret en vej til at nå 70 pct.-målet.
Og i mål, det skal vi.
Tak for ordet.
Side 7/7