Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2804039_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. december 2023
J nr.
2023 - 5824
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 23. november 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 83 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål 83
Vil ministeren oplyse den årlige udvikling i antallet af certifikater (målt i GWH) af
den produktionsstøttede biogas, som eksporteres? Opgørelsen bedes som
minimum vise de seneste 5 år.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har oplyst følgende, hvor-
til jeg kan henholde mig:
”Oprindelsesgarantier for opgraderet biogas (tidligere kaldet certifikater), der til-
føres gassystemet i Danmark, kan sælges til danske eller udenlandske aktører.
Køberne kan fx være gasforbrugere omfattet af EU’s kvotehandelssystem, idet
kvoteomfattede anlæg kan anvende oprindelsesgarantier til at dokumentere, at
der er anvendt en tilsvarende mængde opgraderet biogas i stedet for fossil na-
turgas, hvormed anlæggene kan medregne en nuludledning fra gasafbrændin-
gen. Hertil kommer, at leverandører af transportbrændstoffer kan anvende op-
graderet biogas til at efterleve drivhusgasfortrængningskrav knyttet til brænd-
stofferne. Derudover kan der være andre anvendelser.
I Danmark er det Energinet, der udsteder oprindelsesgarantier til biogas opgra-
deringsanlæg, som kan sælge dem på det europæiske marked. Ifølge oplysnin-
ger fra Energinet blev der i 2022 eksporteret ca. 83 pct. af de danske oprindel-
sesgarantier for biogas, mens der, indtil oktober 2023, var tale om en eksportan-
del på ca. 85 pct.
Tabel 1 viser Energinets opgørelser over salget til hhv. Danmark, Sverige, Tysk-
land og det øvrige Europa i perioden 2018-2022, samt for 2023 indtil oktober.
Det fremgår af tabellen, at det er en forholdsvis begrænset mængde af de dan-
ske oprindelsesgarantier, som sælges til gashandlere eller gasforbrugere i Dan-
mark. I 2023 er mængden af danske oprindelsesgarantier solgt til aktører i Dan-
mark foreløbigt mindre end mængden, som blev eksporteret til henholdsvis Sve-
rige, Tyskland og til Europa i øvrigt.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil oplyse den årlige udvikling i antallet af certifikater (målt i GWH) af den produktionsstøttede biogas, som eksporteres
2804039_0002.png
Disse tal dækker såvel støttet som ustøttet biogas. I 2022 var ca. 1,4 pct. af den
danske opgraderede biogas leveret til gasnettet ustøttet ifølge Energinet, mens
den ustøttede andel i 2023, indtil oktober, var ca. 4,5 pct.
Tabel 1
Salg af danske oprindelsesgarantier for biogas, GWh
Danmark
2018
2019
2020
2021
2022
2023 (til 31/10/2023)
Sverige
Tyskland
Europa
Total
321
622
599
1.136
1.194
863
1.132
1.375
1.827
2.467
2.741
1.881
171
310
593
1.526
1.986
1.983
179
117
191
588
932
1.200
1.804
2.425
3.211
5.717
6.853
5.926
Anm.: Salg af oprindelsesgarantier for dansk, opgraderet biogas (GWh) for både støttet og
ustøttet produktion.
Kilde: Energinet
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2