Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. januar 2024
J nr.
2024-410
Svar på KEF alm. del – spm. 82
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af den 23. november 2023 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 82, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 82
Vil ministeren redegøre for, hvilken plan der har ført til den foreslåede placering af
en transformerstation ved Solhøj i Taastrup? Der ønskes en forklaring på, hvorfor
man ikke har undersøgt en oplagt udbygning af de allerede etablerede stationer ved
Avedøre og Hovedgård, og der henvises til afgrænsning af miljøvurdering af plan for
Energiø Bornholm.
Svar
Jeg har indhentet bidrag fra Energistyrelsen til besvarelse af spørgsmålet. Energi-
styrelsen oplyser:
”Energinet er som statsejet virksomhed ansvarlig for den overordnede infrastruktur
på el- og gasområdet, jf. Lov om Energinet. Det er derfor Energinet, der har planlagt
for tilslutning af Energiø Bornholm til det sjællandske elnet.
I Energinets planlægning blev fire mulige tilslutningspunkter vurderet ud fra objektive
vurderingskriterier, hhv. tre eksisterende 400 kV-stationer – Hovegård, Avedøre og
Bjæverskov – og en ny station vest for København placeret Vest for København i
400 kV-nettet ved afgreningen ind mod København, senere benævnt station Solhøj.
Energinet oplyser, at følgende kriterier blev lagt til grund for den samlede vurdering:
•
Identifikation af afledte netbegrænsninger og behov for interne netforstærknin-
ger
•
Den tekniske udformning af projektet og økonomiske konsekvenser for tilslut-
ning af kablet til Bornholm
•
Forhold vedrørende størrelse af muligt arealudlæg, landskabelige forhold, om-
fang af øvrig bebyggelse, behov for opkøb/nedrivning af boliger
•
Tekniske konsekvenser for elsystemet i forhold til stabilitet og robusthed
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2