Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. december 2023
J nr.
2023 - 4118
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 21. november 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 71 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 71
Vil ministeren kommentere henvendelse af 17. november 2023 fra Aalborg Forsy-
ning vedr. opfølgning på foretræde for udvalget den 9. november 2023 om udfor-
dringer i forhold til VE-prisloftet, jf. KEF alm. del - bilag 75?
Svar
Energistyrelsen har tidligere i forbindelse med besvarelse af KEF alm. del –
spørgsmål 430 den 11. oktober 2023 vurderet, at varme fra spildevand var omfattet
af varmeforsyningslovens definition af overskudsvarme.
Energistyrelsen har dog efterfølgende genbesøgt denne vurdering og er i den for-
bindelse kommet frem til den fornyede vurdering, at varme fra spildevand
ikke
er
omfattet af varmeforsyningslovens definition af overskudsvarme og derfor heller
ikke af prisloftreguleringen på overskudsvarme. På den baggrund er der den 1. de-
cember 2023 fremsendt en berigtigelse af den tidligere besvarelse af KEF alm. del
– spørgsmål 430 til KEF-udvalget. For en uddybning vedr. Energistyrelsens forny-
ede vurdering, vil jeg gerne henvise til denne berigtigelse og korrigeret svar på KEF
alm. del spørgsmål 430.
Jeg håber, at ovenstående giver Aalborg Forsyning klarhed om rammerne for ud-
nyttelse af varme fra spildevandsanlæg.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1