Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. januar 2024
J nr.
2023 - 5696
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget har i brev af 15. november 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 63 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål 63
Vil ministeren redegøre for den øgede klimaeffekt den nye flyafgift kunne have
medført, hvis hele provenuet blev tilbageført til grøn omstilling af flybranchen?
Svar
Med
aftale om grøn luftfart i Danmark
af 15. december 2023 er regeringen, Sociali-
stisk Folkeparti og Enhedslisten enige om at indføre en passagerafgift på flyrejser,
som vil være på gennemsnitligt 100 kr., når den er fuldt indfaset i 2030. Ca. halvde-
len af provenuet fra passagerafgiften vil blive tilbageført til luftfartsbranchen i form
af støtte til grøn indenrigsrute i 2025, en helt grøn indenrigsluftfart i 2030 og støtte
til lufthavne og omegn. Derudover er afsat ca. 1 mia. kr. i perioden 2025-2033 til en
pulje til grøn omstilling af luftfarten. Det resterende provenu anvendes til at finan-
siere en forhøjelse af ældrechecken.
Opfyldelsen af de nationale klimamål følger FNs opgørelsesmetode, som følger
territorialprincippet, dvs. at udledninger, der finder sted inden for et lands territori-
um, tæller med i opgørelsen. Efter dette princip er det udledninger fra indenrigsluft-
farten samt rejser til Grønland og Færøerne (og ikke fra, i eller mellem Grønland og
Færøerne), der indgår i opgørelsen, idet princippet for luftfart er udmøntet som
medregning af udledninger fra brændstof solgt til indenrigsluftfart samt rejser til
Grønland og Færøerne.
Under forudsætning af at hele indenrigsluftfarten er grøn i 2030, vil yderligere mid-
ler til flybranchen kunne give CO
2
-reduktioner op mod de danske klimamål gennem
grønnere rejser til Grønland og Færøerne. Pulje til grøn omstilling af luftfarten fra
aftale om grøn luftfart i Danmark
udmøntes fra 2025 af aftalekredsen på baggrund
af et oplæg fra regeringen. Hvorvidt yderligere midler vil medføre globale reduktio-
ner afhænger af det konkrete puljedesign, fx grøn omstilling af udenrigsflyvninger,
støtte til iblanding af bæredygtigt flybrændstof som PtX-brændstoffer eller drivmid-
ler som fx el og brint, reduktion af aromatindhold eller andre grønne tiltag.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1