Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2797482_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. december 2023
J nr.
2023 - 4118
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 14. november stillet mig følgen-
de spørgsmål 58 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 58
Vil ministeren redegøre for, hvor idéen om et prisloft på overskudsvarme stammer
fra? Og har konsekvensen af prisloftet været, at fjernvarmeprisen er blevet højere
for forbrugerne, og at den grønne omstilling er blevet forsinket?
Svar
Der er fra
Energiaftale
2018 (V, LA, K, S, DF, EL, ALT, RV og SF) og frem vedtaget
en række brede aftaler, der har til hensigt at fremme overskudsvarme. Det gælder
Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme
2019,
Klimaaftale for energi og indu-
stri 2020
og
Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv.
2021. Alle
aftaler har samme aftalekreds.
Aftalerne står overordnet set på tre ben:
•
Afgiftslempelser
•
Energieffektivisering
•
Prisregulering
Rammerne for prisreguleringen blev aftalt med
Aftale om øget udnyttelse af over-
skudsvarme
fra 2019. Her fremgår:
”Prisregulering
Aftalepartierne er enige om, at virksomhedernes ægte overskudsvarme skal an-
vendes, når det er til gavn for klimaet, forbrugerne og virksomhederne. Prisregule-
ring af overskudsvarme skal opfylde tre hensyn. Der skal være et rimeligt økono-
misk incitament for virksomheden til at udnytte overskudsvarmen. Det skal samtidig
understøtte, at forbrugerne opnår billigst mulig varme. Endelig er det en forudsæt-
ning for de lempede overskudsvarmeafgifter, at prisreguleringen fungerer som et
værn mod falsk overskudsvarme. Aftalepartierne er enige om, at der skal være
prisregulering. Den konkrete udformning af prisreguleringen vil skulle aftales i ef-
teråret 2019 pba. oplæg fra regeringen.”
Ovenstående blev bekræftet med
Klimaaftale om energi og industri
2020, men
uden en konkret aftale om prisreguleringen.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, hvor idéen om et prisloft på overskudsvarme stammer fra
2797482_0002.png
I
Opfølgende aftale ifm. Klimaftale for energi og industri mv.
af 7. september 2021
besluttede et bredt flertal, at overskudsvarme skal reguleres med et VE-prisloft.
Aftalepartierne blev enige om en model for den fremtidige prisregulering, hvor en
overskudsvarmeleverandør og en fjernvarmevirksomhed frit kan aftale en pris for
overskudsvarmen, så længe de samlede omkostninger til udnyttelse af overskuds-
varmen holdes under et VE-prisloft.
VE-prisloftet fastsættes årligt og er baseret på de gennemsnitlige omkostninger til
de billigste, alternative eksisterende varmeproduktionsanlæg baseret på vedvaren-
de energi, idet der dog ses bort fra atypisk billige anlæg. Hensigten er, at over-
skudsvarme skal udnyttes, hvor det giver mening, dvs. hvor de samlede udgifter til
udnyttelse af overskudsvarmen ikke overstiger alternative investeringer i VE-anlæg
og dermed pålægger forbrugerne unødige omkostninger.
Konsekvenser af prisloftet
Helt overordnet betyder prisloftet, at overskudsvarme kan udnyttes, når omkostnin-
gerne hertil kan holdes under, hvad det ville koste, hvis fjernvarmeselskabet skulle
investere i et alternativt VE-anlæg.
Økonomien i de enkelte overskudsvarmeprojekter påvirkes blandt andet af over-
skudsvarmens temperatur, afstand til fjernvarmenet, antallet af driftstimer og stabili-
tet i leverance, samt hvordan overskudsvarmen indgår i det lokale fjernvarmenets
energimix.
Det er derfor ikke muligt at sige noget generelt om, hvordan prisloftet vil påvirke
fjernvarmeprisen, da det afhænger af lokale forhold. Det bemærkes herudover, at
den nye prisregulering, herunder et prisloft på overskudsvarme, først træder fuldt i
kraft den 1. januar 2024, og derfor formentlig har haft begrænset effekt indtil nu.
Overskudsvarme er som udgangspunkt CO
2
-neutralt, da varmen ellers ville være
blevet bortledt uudnyttet. Det fremgår også af varmeforsyningsloven, hvor over-
skudsvarme forstås som ”Uundgåelig
varme produceret som biprodukt fra industri-
eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i
luft eller vand uden adgang til et fjernvarmesystem”.
Overskudsvarmen kan komme
fra både fossile- og VE-kilder og fortrænge både fossilt- og VE-baseret fjernvarme.
Fjernvarmesektoren ventes langt overvejende at være omstillet til vedvarende
energi i 2030, uafhængigt af en øget udnyttelse af overskudsvarme. Den resteren-
de fossile varmeproduktion forventes begrænset til affaldsvarme samt spids- og
reservelast. Derfor ventes udnyttelsen af overskudsvarme ikke at have nogen væ-
sentlig klimaeffekt i Danmark i 2030.
Fremadrettet forventes der fortsat at være fossilbaseret overskudsvarme afhængigt
af, hvilken sektor, der leverer overskudsvarmen. I den sammenhæng har prisregu-
Side
2/3
 KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, hvor idéen om et prisloft på overskudsvarme stammer fra
2797482_0003.png
leringen til hensigt at fungere som et værn mod afgiftsbetinget fremstilling af over-
skudsvarme.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
3/3