Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. december 2023
J nr.
2023 - 5694
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. november 2023 stillet
mig følgende spørgsmål nr. 53, alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Spørgsmål 53
Vil ministeren redegøre for, i hvilke kommuner eller lokalområder det vurderes,
at elnettets kapacitet vil blive udfordret ved opsætning af elladestandere i de
kommende år?
Svar
I Energistyrelsens Analyseforudsætninger indgår der et scenarie for elektrifice-
ringen forbundet med fremtidens park af elbiler, herunder elkøretøjer til er-
hvervsbrug, jf. KEF alm. del spm. 51. Analyseforudsætningerne udarbejdes til
brug for Energinets opgave med at planlægge udviklingen i transmissionsnettet.
For at sikre det bedst mulige grundlag for at udbygge den rigtige infrastruktur
med afsæt i fremtidens behov, udarbejder Energinet hvert andet år Den Lang-
sigtede Udviklingsplan (LUP), som beskriver nye kapacitetsbehov og forventnin-
ger til udbygning af transmissionsnettet.
For distributionsnettet dækker de 38 netvirksomheder geografiske områder, som
breder sig over de kommunale grænser. Energistyrelsen har begrænset kend-
skab til, hvorvidt nogle kommuners eller lokalområders elnet er mere udfordret
end andre, da det lokale kendskab til elnettets kapacitet i bestemte geografiske
områder primært er noget som de enkelte netvirksomheder har inden for deres
egne netområder.
Energinet og Green Power Denmark har i samarbejde udviklet et kapacitetskort,
der bl.a. viser de steder i elnettet, hvor der er produktionsoverskud. I områder
med stort produktionsoverskud kan der være netmæssige potentialer for etable-
ring af nyt elforbrug. Omvendt kan der i områder med stort forbrugsoverskud
være netmæssige potentialer for etablering af ny produktion. Kapacitetskortet
omfatter kun transmissionsnettet og det højeste spændingsniveau i distributi-
onsnettet (50-60 kV og 132-150 kV-nettet). Evt. kapacitetsudfordringer i resten
af distributionsnettet, hvor elladestandere tilsluttes i dag, og forventes at blive til-
sluttet i fremtiden, fremgår derimod ikke.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2