Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2919696_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10-10-2024
J nr.
2024 - 3865
Akt-id
510515
Svar på KEF alm. del – spm. 513
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 16. september 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 512, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmål 513
Vil ministeren oplyse, om det er lovligt for et kommunalt forsyningsselskab, der
driver vandforsyning og spildevand, at benytte kommunalt overskud fra tilslut-
ningsbidrag til at yde et rentefrit lån til oprettelse af et fjernvarmeselskab – her-
under om det kan betragtes som konkurrenceforvridende?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, der oplyser følgende om gæl-
dende regler, hvortil jeg kan henholde mig:
”Som det fremgår af svaret på KEF alm. del spørgsmål 512, er et vandselskab
et naturligt monopol og underlagt hvile i sig selv-princippet, og vandselskaber
kan efter vandsektorlovens § 18 kun deltage i anden virksomhed end deres for-
syningsvirksomhed (hovedvirksomhed), når denne har nær tilknytning til forsy-
ningsvirksomheden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt
selskab med begrænset ansvar. Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse
i tilknyttet virksomhed indeholder nærmere regler om, hvilke typer af tilknyttet
virksomhed vandselskaberne må udøve og betingelserne herfor.
Der er ikke i vandforsyningsloven, spildevandsbetalingsloven eller vandsektorlo-
ven regler om, hvorvidt et vandselskab kan yde rentefrie lån til andre selskaber.
Energistyrelsen vurderer dog umiddelbart, at et vandselskab ikke vil kunne yde
rentefrie lån til oprettelsen af et fjernvarmeselskab, da en sådan aktivitet ikke
vurderes at være en del af et vandselskabs hovedvirksomhed eller have nær til-
knytning hertil.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 513: Spm., om det er lovligt for et kommunalt forsyningsselskab, der driver vandforsyning og spildevand, at benytte kommunalt overskud fra tilslutningsbidrag til at yde et rentefrit lån til oprettelse af et fjernvarmeselskab
2919696_0002.png
Energistyrelsen bemærker, at der med ovennævnte svar ikke er taget stilling til,
hvad der måtte gælde inden for anden lovgivning uden for klima-, energi- og for-
syningsministerens ressort.
Endvidere bemærkes, at offentlige selskabers, herunder kommunale vandsel-
skabers, økonomiske dispositioner efter omstændighederne kan være omfattet
af EU’s statsstøtteregler, og at selskaberne er ansvarlig for, at statsstøttereg-
lerne overholdes.”
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2