Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
KEF Alm.del
Offentligt
2919662_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10-10-2024
J nr.
2024 - 3859
Akt-id
510414
Svar på KEF alm. del – spm. 505
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 13. september 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 505, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
Spørgsmål 505
Vil ministeren evt. med inddragelse af andre relevante ministre kommentere hen-
vendelse af 13. september 2024 fra FOA om arbejdet med klima- og energiopti-
mering vanskeliggøres indenfor det offentlige område af forskellige strukturelle og
lovmæssige barrierer modtaget i forbindelse med foretræde for udvalget på Kli-
mafolkemødet i Middelfart 2024, jf. KEF alm. del - bilag 414?
Svar
Regeringen har løbende fokus på at fjerne uhensigtsmæssige barrierer for den
grønne omstilling af Danmark. Det sker bl.a. ved opfølgning på, og implemente-
ring af NEKST-arbejdsgruppen
Mere sol og vind på land
anbefalinger om, hvor-
dan der kan fjernes barrierer for godkendelsen af sol- og vindprojekter. Dertil er
regeringen i fuld gang med implementeringen af
Klimaaftale om mere grøn energi
fra sol og vind på land 2023,
der skal bane vejen for, at staten kan spille en aktiv
rolle i etableringen af energiparker på land.
Specifikt ift. FOA’s input vedr.
Vedvarende energi i form af solceller kræver min-
dre bureaukrati og et stramt fokus på regeringens solcellestrategi,
som hører un-
der Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort, kan der henvises til solcel-
lestrategien af maj 2024, hvor det fremgår at:
”Kommuner og regioner har i dag mulighed for at opsætte solceller på deres tag-
arealer. Opsætning af solceller er underlagt en række forskellige regelsæt. Nogle
regelsæt gælder for alle, der gerne vil opstille solceller, mens andre er specifikke
for opsætning af solceller på offentlige bygninger.
For at sikre en klar adskillelse mellem kommuners kerneopgaver (borgernær vel-
færd som skoler mv.) og bl.a. elproduktion gælder et krav om selskabsmæssig
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/9-24 fra FOA om arbejdet med klima- og energioptimering som opfølgning på foretræde ved Klimafolkemødet 2024
2919662_0002.png
udskillelse for bl.a. VE-anlæg opsat af kommuner og regioner. Dertil bidrager kra-
vet om selskabsudskillelse af solcelleanlæg til, at udbygningen af solceller sker
markedsdrevet i forhold til de nuværende afgiftsforhold. Det skyldes, at en generel
fritagelse fra reglerne om selskabsudskillelse ville fremme udbygningen af solcel-
leanlæg relativt mere for kommuner og regioner end for erhvervsvirksomheder
pga. de afgiftsfordele, der opstår i forbindelse hermed.
Foretages selskabsudskillelsen ikke, vil det resultere i en økonomisk gevinst for
kommunerne og et tilsvarende tab for staten, som vil skulle dækkes.
Reglen om selskabsmæssig udskillelse kan opfyldes gennem et enkelt selskab til
administration af flere anlæg. Der er intet til hinder for, at solcelleanlæg installeres
og drives af et allerede eksisterende selskab ejet af kommunen, for eksempel et
forsyningsselskab oprettet med begrænset ansvar.”
Det kan dog oplyses, at Energistyrelsen forventes løbende at opdatere
Vejledning
om reglerne om egetforbrug af elektricitet fra kommunale og regionale solcelle-
anlæg,
hvilket bl.a. vil reflektere feedback fra KL og individuelle kommuner. Det
er forhåbningen, at disse tilpasninger vil gøre vejledningen nemmere at anvende.
Det kan desuden nævnes, at regeringen arbejder på et lovforslag, der kan skabe
flere finansieringsmuligheder for solceller på erhvervsbygninger mv. Lovforslaget
forventes sendt i høring ultimo 2024 og fremsat primo 2025. Lovforslaget sigter
specifikt mod at gøre finansieringsformer som leasing mere attraktive ved erhver-
velse af solceller på visse bygningstyper.
Til FOAs anbefaling
Giv energioptimeringer i kommunerne egen anlægsramme,
oplyses det, at kommuner forudsættes at have fokus på og løbende indtænke
energieffektivitet i forbindelse med renovering og nye investeringer i offentlige
bygninger.
Rammerne for kommuners anlægsinvesteringer aftales i de årlige økonomifor-
handlinger mellem regeringen og KL. For 2025 er der aftalt en samlet anlægs-
ramme på 20,3 mia. kr. for kommunerne under ét
Kommunerne har gode muligheder for at prioritere grønne investeringer inden for
disse rammer, og der er i den forbindelse ikke særskilte restriktioner vedrørende
kommuners prioritering af grønne investeringer.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2